GN Resound (GN Store Nord)
Lautrupbjerg 7
2750
Ballerup
Danmark
GN Store Nord indrettede for tre år siden nyt domicil i et eksisterende tidligt erhvervshus i Ballerups erhvervspark. NOBEL arkitekter var også dengang hovedrådgiver på opdateringen af en rationel 60'er arkitektur. Nu har tegnestuen begået en slægtning: 11.000 nye kvm i en 'bygning B' til datterselskabet GN Resound.
Det er sket i en byggeorganisation, bestående af storentrepriser omkring råhus, lukning, installationer og komplettering. I byggefasen var det Renex Gruppen A/S, der havde det løbende ansvar for renholdelse og oprydning på byggepladsen: I mandskabsvogne, på byggepladsen, i og omkring containere. En speciel opgave var det her at udføre specialrengøring i fiberoptiske, følsomme miljøer, en del af GN Resounds højteknologi.
Nu står huset der. Og det er interessant at notere de få, men stærke virkemidler, som opdaterer den nye slægtning.
Vigtigst er et skifte fra bærende sandwichfacader til en søjledrager-konstruktion med det resultat, at facadens udtryk kan bearbejdes. Det har NOBEL arkitekter udnyttet med stort held. Moderne horisontale vinduesbånd, udført med profilsystemet FW50+ og Royal S65 vinduesopluk fra Schüco International, er indrammet af betonelementer fra Spæncom i en elegant poleret version med dekorationsspor. Fra Spæncom kom også et bredt program af runde søjler, huldæk og dragere. Råhuset er opført i en storentreprise fra Pihl & Søn som en bygning, der – som naboen – er disponeret i tre etager omkring et centralt atrium, der knytter alle etager sammen til en rumlig og arkitektonisk helhed.
Hverdagens aktiviteter udspiller sig i atriet under glastagets rytterlys:
- Det sker med en selvsikker travlhed og en trafik, der naturligt gør atriet til husets pulserende hjerte, vurderer arkitekt MAA Tommy Topp Lassen, NOBEL arkitekter, der havde ansvaret for totalindretningen.
Atriet er etableret på bærende konstruktionsstål fra CSK Stålindustri A/S, der har fået en markant platform på mange danske byggeprojekter:
- Vi synes, at stål er fremtidens byggemateriale. Let i forhold til brudstyrken, nemt at transportere, masser af muligheder for at samle flere elementer til en helhed – og ikke mindst en økonomisk attraktiv løsning, lyder det fra CSK Stålindustri.
GN Resound atriet er – som i øvrigt hele huset – brandsikret med et ABA-system fra Tyco Fire & Integrated Solutions: MX Ekspert System. Det automatiske brandalarmeringsprogram håndterer alle alarmoverførsler, men på intelligent vis, så systemet selv tilpasser sig omgivelserne, beregner, vurderer, korrigerer og reagerer på alle risikofaktorer. Tycos MX Ekspert er baseret på den nyeste central- og detektorteknologi.
'Bygning B' er knyttet til GN Store Nords eksisterende domicil med et forbindelsesled af glas og aluminium i fuld bygningshøjde. Det totale resultat står endelig omgivet af et stilrent grønt anlægsarbejde fra OK grøn anlæg as, der har taget afsæt i det nye indgangsparti. Hertil ledes man på en pladsbelægning af grå finsk Kuru-granit med indfattet belysning. Omkring er der græsarealer og asfalterede p-pladser. Et karakteristisk indslag er endvidere en 50 m lang gabeon, opfyldt med sprængsten af sort Diabas-granit.
- Et udfordrende samarbejde med en kritisk og kravspecifik bygherre, der undervejs i processen havde behov for stor fleksibilitet pga. af organisationsmæssige ændringer og tilpasninger, lyder en udtalelse fra OK grøn anlæg.