Glarmesterskolen, "EUC Nordvestsjælland"

:
Februar 2008

Bygningen, tegnet af Arkitektgruppen Holbæk efter oplæg fra bygherre og bygherrerådgiver, er opført med en figur som firkantede klodser, lagt i naturlige, rekreative omgivelser. Anders Jensen ApS, Rådg. Ing.firma - PT Entreprise ApS.

Facaden ved indgangen er udført i en særpræget skrå vinkel udadtil, og med store glasprofiler holdt i en mørk antracitgrå tone. Tinglev Elementfabrik.

Til lofterne i undervisningslokalerne er der anvendt Danolines Markant 600 lofter med perforering, forsænket i skinnesystem.

Den skråtstillede facade er med til at skabe ekstra rumlighed i bygningen.

Trappen her har værn i glas og ovenlysvinduet i pyramideform skaber stort lysindfald – en løsning, som Glarmesterskolen selv har leveret i samarbejde med totalentreprenøren MT Højgaard.

previous next

Glarmesterskole i mørk elegance

Fire kuber, forbundet med indrykkede glaspartier, er grundsproget i den arkitektoniske fortælling om den nye glarmesterskole i Audebo

Byggefakta

Glarmesterskolen, "EUC Nordvestsjælland"
Absalonsvej 20
4300 Holbæk
Danmark

Bygherre:
EUC Nordvest
Bygherrerådgiver:
Arkitektfirmaet Brøndsted & Nielsen ApS, Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører ApS
Arkitekt:
Arkitektgruppen Holbæk A/S
Totalentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
Anders Jensen ApS
Areal:
2700 kvm.
Byggesum: 
35 mio. kr.

Der er tale om en næsten historisk skiftedag, når den nye glarmesterskole i Audebo åbner op for sine studerende, for den er en moderne afløser for den hidtidige glarmesterskole i området.

Plads til alutømrere

- Den nye glarmesterskole afløser den hidtidige og ældre glarmesteskole, der var placeret på Isefjordsvej. Lokaleforholdene på skolen blev for trange, og der var behov for nye faciliteter. Samtidig er der jo sket en udvikling inden for faget med anvendelsen af aluprofiler i sammenhæng med glas, og derfor er der samtidig blevet oprettet en afdeling for alutømrere i den nye bygning, forklarer arkitekt Kurt Brøndsted, Arkitektfirmaet Brøndsted & Nielsen ApS.

Den gamle glarmesterskole blev i sin tid opført som bygmesterskole for Bedre Byggeskik Bevægelsen og den dengang fremsynede arkitektur skyldes arkitekten Ivar Bentsen (1876-1943) og Marius Pedersen (1888-1965), der var blandt Holbæks betydeligste arkitekter, samt initiativtagere og drivkræfter bag skolen. En stor del af byggeriet er bevaringsværdigt og omdannes til erhverv og boliger, mens glarmesterskolen starter op på ny i tilknytning til EUC Nordvestsjælland.

Bygherre med indflydelse

Bygherren EUC Nordvestsjælland valgte at udbyde projektet i totalentreprise på grundlag af et projektforslag, som således sikrede bygherren den maksimale indflydelse på funktion og logistik. Arkitektfirmaet Brøndsted & Nielsen ApS fik overdraget opgaven som bygherrerådgiver. Samarbejdspartner på den installationsmæssige side har været Ingeniørfirmaet Terkel Pedersen ApS, og på den juridiske side var det Hifab Bygherreombud.

Lavestbydende ved licitationen var MT Højgaard som havde valgt Arkitektgruppen Holbæk og Ingeniørfirmaet Anders Jensen som tekniske rådgivere til detailprojektet.

- Under udarbejdelse af projektforslaget har vi haft mange møder med bygherre og personale for at diskutere projektets udseende, funktion og indretning, så der har været en rigtig god dialog, fortæller Kurt Brøndsted.

Synlig skole

Den ”gamle” skole i Audebo har været gemt bag jordvolde, hvilket har betydet, at skolen har været svær at finde for tilrejsende elever og kursister. Den nye bygning for Glas og Alu får et omfang og højde, der synliggør skolens tilstedeværelse, set fra den nærliggende Nykøbingvej. Uden at virke overvældende dominerende er bygningen indpasset i landskabet, selv om den markerer sig tydeligt.

- Bygningen er opført ud fra fire kvadratiske bygninger, der er sammenholdt af glaspartier, som er med til at understrege, at vi her har at gøre med en glarmesterskole, siger arkitekt Peter Haugaard, Arkitektgruppen Holbæk.

Dobbelthøjt rum

Fra indgangspartiet kommer man ind i et dobbelthøjt rum, der udgør en stor hall, der tillige kan anvendes til såvel formelle som uformelle sammenkomster. En trappe fører op til værkstederne ovenpå, hvor der også er et stort mødelokale.

Lofterne i undervisningslokalerne er i Danolines tegn – der er anvendt 1.000 kvm Markant 600-lofter med perforering, forsænket i skinnesystem, mens der til indgangspartier og gangarealer er anvendt i alt 400 kvm Korridor-loft, en løsning der er karakteriseret ved at være selvbærende og fritspændende. Råhuset er blevet skabt med væg- og huldækselementer fra Tinglev Elementfabrik A/S.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 5

Domicil

Blue Water Shipping

Blue Water Shipping med overblik

Kontorhus

Dong Energy

Et hus med energi

Domicil

Erik Bagger

Designmekka med albuerum

Bolig

Friskohus

Trafikhelle med 206 boliger

Hotel og konference

Hotel Nyborg Strand

Konferencecenter i svævende stil

Butikscenter

HTH Køkkenforum

Køkkencenter på den gamle mose

Butik

IDEmøbler Bornholm

Enkelt og stilrent bolighus

Sport

Idræts- og Aktivitetscenter Birkerød

Den nye sportssko i Birkerød

Bolig

Marbæk Have

Luft til loftet

Butik

Metro - Cash & Carry

Det ultimative modulbyggeri

Kulturcenter

Nicolai

Sådan tegnes Nicolai

Ungdomsbolig

Rytoften

Kvalitet inden for rammen

Domicil

Sara Lee

Et levende centralrum forener fløjene

Kontorhus

Stenfiskerkajen

Lys og skygge på kajen

Bolig

Sømosen

Sydspansk stemning i Ballerup

Uddannelsescenter

Transportskolen TEC Hvidovre

Funktionaliteten er et ”must”

Bolig

Æblehaven

Æbler i mosen