Krifa Aarhus
Klokhøjen 4
8200
Aarhus N
Danmark
- Efterfølgende har der også været et tæt og positivt samarbejde med bygherren, som har været meget beslutningsorienteret, fortæller projektchef Claus Olesen fra Gråkjær A/S. Claus Olesen fortæller videre, at det har været en stor og kompliceret opgave, der blev løst perfekt. Gråkjær A/S har tidligere bygget for Krifa, men selvsagt ikke i den skala. Der er rejst 2.500 betonelementer, hvoraf kun to vægge skulle placeres parallelt. Husets form har betydet, at der konstant har været landmåler på pladsen og i øvrigt over 100 andre beskæftigede. Teknisk er huset fyldt med moderne installationer og har i den grad krævet en stærk byggestyring. Hos Krifa er begejstringen ikke til at tage fejl af. Preben Jørgensen fra Krifa viser stolt rundt i bygningen og fortæller, at det er en drøm af et hus.
Krifa har på én gang et enkelt udtryk med de vandrette, gentagende bånd på facaden, men bag ligger meget kompliceret byggeteknik. Peikko Danmark har leveret 400 meter Deltabjælker til etageadskillelsen, hvor de bærer huldækselementerne. Fordelen ved Deltabjælker er, at den sammenlignet med en traditionel betonbjælke har et meget lavere nedstik under dækket – og tilsigtet ingen nedstik under dækelementerne. Dette betyder, at der frigives mere plads til fremføring af diverse installationer over de nedhængte lofter. Yderligere har Deltabjælken den fordel, at den som den eneste kompositbjælke på markedet, er godkendt til bæring af danske huldækelementer uden opsætning af brandisolering på undersiden af bjælken.
Med den markante beliggenhed på bakketoppen fungerer den organiske form rigtig godt. Formen ændrer sig, når man bevæger sig i forhold til bygningen, og dog er det arkitektoniske udtryk meget konstant med de hvide bånd, der næsten holder sammen på formen. Arkitekt Carsten Gjørtz fra GPP Arkitekter A/S i Aarhus beskriver grebet meget præcist: