Amager Bakke

– Der har været rigtig mange forskellige landmålere på byggeriet, da de forskellige entreprenører, ikke mindst betonentreprenøren og stålentreprenøren, har deres egne landmålere. Derfor er det vigtigt, at det fælles udgangspunkt er korrekt. Vores arbejde har blandt andet været løbende at vedligeholde fikspunkter og kotepunkter ud fra vores oprindelige fikspunkter samt at foretage kontrolmålinger. Vi leverer vores målinger til bygherre, som så leverer dem videre til de forskellige entreprenører. Vi har også stået for målingerne i forbindelse med indstøbningsdele til de bærende søjler, som der fra bygherreside har været meget fokus på. Vi har også arbejdet med skiudlejningscenteret, vejadgangen og de matrikulære forhold, og så har vi lavet lidt for Fonden Amager Bakke omkring skianlægget, siger Jesper Strandfelt.

Stor tagpark

– Vi vandt konkurrencen helt tilbage i 2010, og vi har været arkitekter på administrationsdelen, facaderne, tagdelen og på skicenteret, og så har vi selvfølgelig haft en masse kommunikation med ingeniørerne omkring, hvordan installationerne skulle stackes, så du kunne opnå en tagflade, hvor man kan stå på ski, fortæller Jesper Boye Andersen fra BIG, der er projekteringsleder for de dele af projektet, der forestås af fonden Amager Bakke og projektleder for arkitektdelen på ARC. ARC er bygherre for selve bygningen, administrationsdelen, forbrændingsanlægget og den grønne tagpark, mens fonden Amager Bakke udfører skibakken og står for klatrevæggen og skicenteret.

– Selve tagparken er en 9.000 kvm stor skibakke, og så er der 1.000 kvm grønne områder med løberuter og beplantning. Oppe på toppen er der et mindre træningsområde, og under overdækningen kommer der et street kitchen og en udsigtsplatform. På den højeste del af facaden har vi monteret verdens højeste kunstige klatrevæg. Inde bagved kører der en glaselevator, hvorfra du kan se både ud på klatrerne og ind på anlægget gennem de transparente paneler. Selve skibakken tilgår du fra parkeringspladsen, evt. via skicenteret. Der er tæppelifte til de nederste dele af skibakken og en tallerkenlift til det sidste stykke. De forskellige dele af bakken har forskellige hældninger, hvor de stejleste øverst oppe er en sort og en rød piste. Langs facaderne er der betonflugtvejstrapper, som man kan bruge til at komme op og ned, hvis man ikke er der for at stå på ski. Selve skibakken har en kapacitet på ca. 200 mennesker, mens hele taget har en kapacitet på ca. 1.500 mennesker, forklarer Jesper Boye Andersen.

Facader i ubehandlet alu

– Huset er for en stor dels vedkommende en stålkonstruktion baseret på et ti meter grid. Også facaderne kører i et ti meter stålgrid. Visse dele af væggene er af beton, især i den lave ende, og hele taget er i beton. Omkring halvdelen af facadearealet er i glas, mens resten er beklædt med 1,2 meter høje og 3,33 meter lange kasser i ubehandlet aluminium med skrå forkanter. De skal dels signalere husets industrielle formål og dels skabe en facade, der er levende og skifter farve henover hele døgnet. Det er vores tanke, at der skal plantes sedum i fordybningen på oversiden af hver kasse, så facaden på sigt begrønnes, siger Jesper Boye Andersen.