Feriecenter Nordsøen
Høkervej 5
9492
Blokhus
Danmark
Den største ændring – i hvert fald set udefra – er de lyse fiberbetonfacader.
De er leveret af BB Fiberbeton, og her er medejer Ole Brandt meget begejstret for projektet.
- Det var helt vemodigt, da de sidste elementer blev leveret. Det har været en virkelig spændende opgave, hvor vi har haft et fantastisk samarbejde med entreprenøren. Vi har virkelig hygget os sammen, fortæller Ole Brandt.
Normalt bliver BB Fiberbetons produkter brugt på nogle få enkeltdele af byggerier, men i Blokhus har det været markant anderledes.
- Her sidder det på alle overflader, og der er virkelig blevet lyttet til os og vores idéer, siger Ole Brandt.
Alle gavle og facader mod altangangene er leveret i systemet FA1000. Et enkelt system hvor montagen er nem og enkel. Systemet kan tilpasses til det enkelte projekt, men montageprincippet er altid det samme. Elementerne stilles nærmest oven på hinanden og fastgøres i toppen.
På altangangene er brugt et andet system. Her er brystningselementerne produceret med en indstøbt stålramme, og elementerne kan derfor udføres i en størrelse, så de kan spænde fra søjle til søjle. Bagsiden er efter montage beklædt med en plan plade i samme materiale også leveret af BB Fiberbeton.
Om det er facadeelement eller brystningselement, facade eller bagplade, ændrer ikke på tykkelsen, alle elementer er produceret i 12 mm godstykkelse.