Kastanjehaven
Troels-Lundsvej 25
2000
Frederiksberg
Danmark
Den del af entreprisen tilfaldt AT-Solar ApS., der fra at være en lokal aktør i det sønderjyske nu spiller på landsholdet og aktuelt leverer det største solcelleanlæg nogen sinde til barmarks-installation i Gråsten.
Til Kastanjehaven projekterede AT-Solar et anlæg med 136 paneler på konsoller med fødder, der undgår at perforere det flade paptag og skabe risiko for gennemsivning. Panelerne, der hver er på 1,67 kvm, svæver 20 mm over taget og er fastholdt ved at ballast i form af betonklodser på konsollerne.
AT-Solar er en totalentreprenør indenfor solenergi, som leverer turnkey-løsninger med alt udstyr i form af invertere, kabling, tilkobling til hovedtavle m.v. og er hurtigt på vej frem med aftaler på en stribe danske byggepladser.
- Udstyret til udnyttelse af solenergi er nu blevet så billigt, at det er attraktivt i langt de fleste byggesager, hvor brugerne producerer deres egen energi til betydeligt lavere priser, end de kan købe den til på el-markedet, bemærker AT-Solars konsulent på sagen, Nicolai Faaborg Andresen.