Kragelund plejehjem
Kragelundvej 73
8600
Silkeborg
Danmark
På Kragelund Plejehjem har man fra start tænkt flere funktionelle løsninger ind fra start, som f.eks. lift i boligerne. I alle 24 boliger er der således monteret Guldmann loftliftsystemer i soveværelserne. Det er en gevinst både i forhold til et godt arbejdsmiljø for hjælperne og samtidig en god oplevelse for borgeren i plejesituationen. Loftliften kan i plejearbejdet bruges til de fleste løfte- og forflytnings-situationer. Det store løfteinter-val dækker bl.a. løft til og fra seng, stol, toilet og kørestol samt løft fra gulv og liggende stilling. På Kragelund Plejehjem er der valgt opladning via ladelinere i skinnerne – det betyder for personalet, at opladningen sker i hele skinnens længde, således er opladning af loftliften ikke et tema, den er altid klar til brug, når behovet opstår. Der er valgt rumdækkende skinnesystemer bestående af to parallelle skinner, som er monteret i væggen. Mellem parallelskinnerne kører en traversskinne, der kan bevæges over hele rummet. Loftliften er monteret i denne traversskinne. Det rumdækkende system gør det muligt at løfte brugeren til og fra ethvert sted i rummet, og systemet giver fuld fleksibilitet i forbindelse med boligens indretning. Projektering og montage er foretaget af Guldmanns Projektafdeling og Montageteam
Alle boliger har et lille køkken i lys finer ved indgangen. Derudover en stue, hvorfra beboeren kan gå direkte ud på sin egen lille terrasse, omkranset af bøgehæk. Igen en lille niche i facaden, der giver lidt privathed og variation i facadeforløbet. Fra stuen er der en skydedør ind til soveværelset og badeværelset.
Plejehjemmets tværgående fløj med fællesfaciliteter er enkelt organiseret med en central gang på tværs med garderobe for gæster, der kommer ind fra nordsiden. Mod indgangssiden er der indrettet et stort fællesrum med mulighed for at etablere café for byen, holde arrangementer og lave aktiviteter for beboerne – her er der også gjort meget ud af farvekombinationerne.
Et rum for træning og fysioterapi er placeret ud i gårdhaven og bliver med den orientering mere solrigt og med mulighed for at gå direkte ud på fællesarealet. Her er også placeret et større baderum for beboerne. Under denne fløj ligger en kælder, som bl.a. bruges til lager.
I den forbindelse skulle der installeres en elevator, og her var der et bredt udvalg af muligheder hos Guldmann. Valget faldt på en platformselevator LP17, da der var behov for en kombination af tung last og stor volume i forbindelse med lageret i kælderen. En vareelevator, som er en økonomisk fordelagtig løsning og let at integrere i de fleste miljøer. På Krage-lund Plejehjem er den bestilt og leveret designmæssigt, så den passer ind i den øvrige arkitektur iforhold til opbygning, farver osv. Den har en let betjening, som foregår ved, at man holder på den knap, der svarer til den ønskede etage, og den fungerer rigtig fint til behovet på plejehjemmet.
Arkitektonisk forholder plejehjemmet sig fint til den omgivende landsby, ved at holde en behersket højde på byggeriet og i det hele taget proportionere facaderne, så de passer ind i miljøet. Tegl var et naturligt valg til facaderne, mens indgangsfløjen skiller sig lidt ud ved at være i lyse betonelementer og lidt andre proportioner.
Connie Andersen, der er ansat på Kragelund plejehjem, har fulgt forløbet med nedrivningen af det tidligere plejehjem og opførelsen af det nye plejehjem, hun fortæller: