Ørestad Plejecenter

:
december 2012

Ørestad Plejecenter er en af de mest markante profiler i Ørestad Syd: Stærk, artikuleret arkitektur fra JJW Arkitekter. De fem meter høje glasfacader i stueplanet er et krav fra lokalplanen i Ørestad: Her skal livet formidles udefra og ind samt viceversa.

Plejecentret er opført i en totalentreprise med Arkitektfirmaet MW som tilsynsførende bygherrerådgiver: Seks volumener i etager fra tre til seks, placeret omkring gårdhaver og terrasser.

Indretningen skaber genkendelighed og identifikation ved at spille på kendte temaer fra f. eks 1960erne. Idé og koncept: JJW Arkitekter.

Facadernes udtryk præges af altanernes finner, der er udført med slanke, præfabrikerede modulkasser fra Hi-Con A/S i Hjallerup. Altankasserne ankom til pladsen færdigt samlede og malede, klar til ophængning.

Plejecentret er disponeret med alle fællesfaciliteter i den dobbelthøje ankomstetage: Café og restaurant, foyer, fitness og meget mere. Glasfacaderne er solafskærmet med Faber rullegardiner ‘Renson Fixscreen’.

Arkitekturen fra JJW Arkitekter udmærker sig bl.a. ved et tydeligt layout uden de ensformige, lange korridorer. Hvor der er gange, er de korte og brede!

Bygningskompleksets etager forbindes af elevatorer fra den endnu herhjemme ret ubeskrevne producent SJEC Danmark, som bl.a. er specialist i udgaver uden maskinrum.

Badmiljø fra Bad Element Aps: Hvide keramiske Raku fliser på vægge, gråt keramik på gulvet, hæve-sænke vask og ekstra dybe væghængte klosetter, der gør rengøringen nemmere.

previous next

Fællesskab med rig plads til det individuelle

Sider

Byggefakta

Ørestad Plejecenter
Asger Jorns Allé/ Robert Jacobsens Vej
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Boligselskabet A.K.B.
Bygherrerådgiver:
Arkitektfirmaet MW A/S, Holte Projekt A/S
Arkitekt:
JJW Arkitekter A/S, arkitekt MAA Kaj Wohlfeldt
Totalentreprenør:
NCC Construction Danmark A/S
Ingeniør:
Dominia A/S Rådgivende ingeniører
Andre aktører:
Bad Element ApS, Woodfloor AS
Areal:
10000 kvm.
Byggesum: 
135 mio. kr.
Byggeperiode:
oktober 2010 - juni 2012

Ingen kuldebroer

Det er således ikke mindst altanerne, der skaber dette hus’ helt særlige identitet. I sin grundform er konstruktionen nemlig baseret på det industrielle byggeris ældste og mest afprøvede metode: Bærende facader med etager af huldæk. Heraf følger også, at fremstillingsprisen for en høj kvalitet er beherskede 13.500 kr. pr. kvm.

- At reducere kræfterne, så altanerne kan fastgøres med tilstrækkelig styrke og sikkerhed, er en betydelig del af opgaven, forklarer markedsdirektør Hans Bruun Nissen, Hi-Con A/S. Det er sket ved at gøre dele af siderne i de færdigt støbte ‘altankasser’ hule og reducere dimensionerne. Samtidig er altankonstruktionerne monteret med afstand til facaden, så kuldebroer undgås.

Hi-Con leverede i alt 118 altaner, støbt i hele elementer i en stålform, som sikrer en helt ensartet overflade. Med en høj grad af præfabrikation blev de færdige og nymalede moduler derefter – med effektiv hurtighed – monteret ind på bygningens facader med stålbeslag. De to underste optager de vertikale kræfter, de to øverste beslag neutraliserer det horisontale træk.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2012 nr. 5

Bolig

Åhusene

Grafiske blokke i genopstået bydel

Sport

Blue Water Dokken

Gammel dame i nye klæder

Ungdomsbolig

Campus odense

Dansende huse uden bagside

Zoologisk have

Den Arktiske Ring

Denne vej til Ishavet

Plejecenter og genoptræning

Enghuset

Tryg cirkel med egen indgang

Ungdomsbolig

Grundfos Kollegiet

Vertikale boliger ved vandet

Sport

Himmerland Golf & Spa Resort

Golf-mekka klar til internationale turneringer

Forskningscenter

Inano Center

Universitetsbyggeri peger nye veje

Ungdomsbolig

Kennedy Kollegiet

Fællesskab i farver

Ungdomsbolig

Kvadratet

Kom ind i kvadratet

Ungdomsbolig

Ringgården

Indrammede undgdomsboliger

Ungdomsbolig

Robert Jacobsen Kollegiet

Ungt, råt og enkelt i Ørestad Syd

Kontorhus

Skibstrup Affaldscenter

Harmoni bag facaden

Skole

Tec Hvidovre

På hjul ind i fremtiden

Produktionsanlæg

Topsil

Ny fabrik smyger sig om produktionen

Plejecenter og genoptræning

Ørestad Plejecenter

Fællesskab med rig plads til det individuelle