Blue Water Dokken

:
december 2012

De buede facader fra Pro Montage giver hallen et flot og næsten futuristisk udseende.

De fritstående søjler indikerer udvidelsen af den eksisterende hal, der smyger sig op ad det bagvedliggende atletikstadion.

 

Kælderen fra det gamle byggeri var stadig yderst velfungerende. Derfor har man bevaret og opdateret den med blandt andet gulvvarme og nye installationer.

Farverne lever deres eget liv i hallen. Blå skaber fokus på banen og tilskuerne, mens de dæmpede grå toner er med til at skabe ro.

En gangbro i glas sørger for, at man let og tørskoet kan komme fra Dokken til Arenaen. J. Langkjær Stålbyg har leveret konstruktioner, strækmetalrammer og trapezplader.

previous next

Gammel dame i nye klæder

Den gamle stadionhal i Esbjerg danner base for byens nye. Den velfungerende kælder er bibeholdt, mens toppen af den nye Blue Water Dokken er opdateret anno 2012

Byggefakta

Blue Water Dokken
Gl. Vardevej 82
6700 Esbjerg
Danmark

Bygherre:
Esbjerg Kommune
Arkitekt:
Årstiderne Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
C.C. Contractor A/S
Ingeniør:
Orbicon A/S
Areal:
3330 kvm.
Byggesum: 
59 mio. kr.
Byggeperiode:
september 2011 - september 2012

Knap 45 års travlhed sætter sine spor. Det gælder også sportshaller. Den gamle stadionhal i Esbjerg, som blev opført i 1968, var ved at være udtjent. Derfor begyndte man i september sidste år nedrivning af de gamle mure.

Den gamle hal blev dog ikke fuldstændigt skrottet.

- Hallen var langt forud for sin tid, dengang den blev bygget. For eksempel fungerer kælderen stadig rigtigt godt. Omklædningsrummene er placeret langs begge langsider, og det giver en fantastisk logistik med spilleradgang fra alle fire hjørner af banen. Desuden er der tale om en god solid, plaststøbt betonkonstruktion, og den så vi ingen grund til at smide væk, fortæller projektleder Poul Nielsen fra C.C. Contractor.

Virksomheden står sammen med Årstiderne Arkitekter bag adskillige idrætsbyggerier i landet, og har også stået for opførelsen af Boxen i Herning. Sammen med ingeniørfirmaet Orbicon vandt de konkurrencen om at opføre den nye hal i Esbjerg, der de næste tre år vil bære navnet Blue Water Dokken.

Man valgte altså at bibeholde kælderetagen fra den gamle hal som base og bygge en ny hal udenom. Kælderen har dog undergået en renovering. Der er blandt andet anlagt gulvvarme i omklædningsrummene, ligesom der er kommet nye installationer. Kælderen rummer udover omklædning til spillere og dommere, også lægerum, fysioterapi, motionsrum, klublokaler, depoter og vaskerum.

Illusioner med lys

Udover kælderen er også de gamle betontribuner bevaret. Der er dog blevet plads til væsentligt flere tilskuere. Hvor der oprindeligt var 800 siddepladser, er der i dag gjort plads til knapt 3.000 siddende gæster. På kortsiderne er der installeret teleskoptribuner, så antallet af siddepladser kan justeres efter behov.

- Noget af det, der fungerer rigtigt godt i hallen, er muligheden for at skabe en fornemmelse af en fyldt hal – også til de begivenheder, hvor der ikke er udsolgt. Her kan man nøjes med at fylde de nedre pladser og ved hjælp af lys og sorte klæder dække de øverste tribuner af, forklarer Poul Nielsen fra C.C. Contractor, der blandt andet har trukket på deres erfaringer fra opførelsen af Boxen i Herning.

Sigtbarheden skal være god

En af de idéer, der også stammer fra Herning, er udnyttelsen af de øverste tribuner. Her er der kun siddepladser på de tre af siderne.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2012 nr. 5

Bolig

Åhusene

Grafiske blokke i genopstået bydel

Sport

Blue Water Dokken

Gammel dame i nye klæder

Ungdomsbolig

Campus odense

Dansende huse uden bagside

Zoologisk have

Den Arktiske Ring

Denne vej til Ishavet

Plejecenter og genoptræning

Enghuset

Tryg cirkel med egen indgang

Ungdomsbolig

Grundfos Kollegiet

Vertikale boliger ved vandet

Sport

Himmerland Golf & Spa Resort

Golf-mekka klar til internationale turneringer

Forskningscenter

Inano Center

Universitetsbyggeri peger nye veje

Ungdomsbolig

Kennedy Kollegiet

Fællesskab i farver

Ungdomsbolig

Kvadratet

Kom ind i kvadratet

Ungdomsbolig

Ringgården

Indrammede undgdomsboliger

Ungdomsbolig

Robert Jacobsen Kollegiet

Ungt, råt og enkelt i Ørestad Syd

Kontorhus

Skibstrup Affaldscenter

Harmoni bag facaden

Skole

Tec Hvidovre

På hjul ind i fremtiden

Produktionsanlæg

Topsil

Ny fabrik smyger sig om produktionen

Plejecenter og genoptræning

Ørestad Plejecenter

Fællesskab med rig plads til det individuelle