Tec Hvidovre

:
december 2012

Ankomsten til den nye bygning er markeret med denne portal i stål, der er beklædt med SwissPearl®. Projekt: Ai-gruppen a/s.

Et panoptikon forbinder en tung kerne af bl.a. Spæncom Xtrumax huldæk – tv – med en let konstruktion th, der f.eks. indeholder klasserummene.

previous next

På hjul ind i fremtiden

TECs transportafdeling i Avedøre har taget en moderne bygning med opdateret teknologi og plads til ekspansion i brug: Her forventes et fag i vækst

Byggefakta

Tec Hvidovre
Stamholmen 201
2650 Hvidovre
Danmark

Bygherre:
Teknisk Erhvervsskole Center
Arkitekt:
Ai-gruppen A/S
Hovedentreprenør:
Dahl Entreprise A/S
Ingeniør:
Ai-gruppen A/S
Andre aktører:
Spæncom A/S
Areal:
2500 kvm.
Byggesum: 
24 mio. kr.
Byggeperiode:
maj 2011 - maj 2012

Stoltheden er til at tage og føle på, når man besøger TEC derude på Avedøre Holme. På Stamholmen ligger Teknisk Erhvervsskole Centers nyeste bygningsopus, 2.500 kvm til uddannelse af fremtidens vognmænd, chauffører og automekanikere.

- Indtil begyndelsen af 2011 lå her nogle pavillonbygninger, der havde midlertidig karakter, men som alligevel længe havde gjort fyldest i undervisningen. Det her … det er noget helt andet, lyder det fra bygningschef hos TEC, Lasse Kristensen, mens han med stor glæde og gæstfrihed viser rundt i 14 nye og toptunede ‘klasseværelser’, tillagt omklædning og faciliteter til lærerkollegiet.

Vore dages gruppeundervisning har ikke meget tilfælles med det, vi engang blev præsenteret for i folkeskolen. Hvad her definerer klassen, er alene de fire vægge, bag hvilke undervisningen foregår. Resten er transparens, åbenhed og fleksibilitet uden ende.

Og netop det udmærker Ai-gruppens projekt til den nye TEC skolebygning. Bygningen udgør den nyeste etape af, hvad man godt kan kalde en ‘transportcampus’ herude på de flade holme. Andre skolebygninger og det køretekniske anlæg er fra årstal som 70erne og 2005, og med det aktuelle afsnit til teoriundervisningen er det totale bygningsanlæg kommet helt op på 35.000 kvm.

Sammenhæng

I det udvortes fint skelner man – som naturligt er – de tidstypiske formsprog, efterhånden som bygningsekspansionen er skredet frem. Men Ai-gruppen har projekteret det nye undervisningsafsnit i en logisk og homogen sammenhæng med og respekt for den eksisterende lagerhal, hvor man øver sig på kørsel med trucks, samt med et ældre undervisningsområde. Det nye afsnit glider således tvangfrit ind i den daglige brug af de omkringliggende fysiske rammer.

Men med de nye muligheder har TEC fået toptunede services med ikke bare teknologiske nyheder som interaktive smarttavler, trådløse netværk og fleksible og intelligente installationer. Bygningen sender også attraktive signaler om åben videndeling, en transparent undervisning og en optimeret brug af det byggede miljø.

- Vi har ikke mindst fokus på driften, der stiller krav om en nem vedligeholdelse og fleksible rum med tilsvarende installationer, der nemt lader sig tilpasse, kommenterer bygningschef Lasse Kristensen.

Ai-gruppens projekt har leveret efter specifikation ved at projektere bygningen som to ‘stænger’, smalle længebygninger, forbundet af et ovenbelyst panoptikon i dobbelt etagehøjde. Virkeliggørelsen er sket i en hovedentreprise, løftet af Dahl Entreprise A/S med økonomisk snusfornuft. Med en totalpris på 24 mio. kroner er det første gang i længere tid, vi ser anstændigt byggeri til 10.000 kr./kvm.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2012 nr. 5

Bolig

Åhusene

Grafiske blokke i genopstået bydel

Sport

Blue Water Dokken

Gammel dame i nye klæder

Ungdomsbolig

Campus odense

Dansende huse uden bagside

Zoologisk have

Den Arktiske Ring

Denne vej til Ishavet

Plejecenter og genoptræning

Enghuset

Tryg cirkel med egen indgang

Ungdomsbolig

Grundfos Kollegiet

Vertikale boliger ved vandet

Sport

Himmerland Golf & Spa Resort

Golf-mekka klar til internationale turneringer

Forskningscenter

Inano Center

Universitetsbyggeri peger nye veje

Ungdomsbolig

Kennedy Kollegiet

Fællesskab i farver

Ungdomsbolig

Kvadratet

Kom ind i kvadratet

Ungdomsbolig

Ringgården

Indrammede undgdomsboliger

Ungdomsbolig

Robert Jacobsen Kollegiet

Ungt, råt og enkelt i Ørestad Syd

Kontorhus

Skibstrup Affaldscenter

Harmoni bag facaden

Skole

Tec Hvidovre

På hjul ind i fremtiden

Produktionsanlæg

Topsil

Ny fabrik smyger sig om produktionen

Plejecenter og genoptræning

Ørestad Plejecenter

Fællesskab med rig plads til det individuelle