Danish Crown

:
juni 2014
Aarhus Arkitekterne, der har skabt de arkitektoniske rammer for den komplekse virksomhed, har bestræbt sig på at skabe et byggeri, der visuelt spiller godt sammen med omgivelserne og det eksisterende landskab.
Administrationens flotte indgangsparti domineres af en højrød elevatorskakt, der sætter kulør på en ellers stringent totaloplevelse med stål og sten som en neutral farvepalet.
Der stilles høje krav til porte og sluser – både når det drejer sig om brandsikkerhed og hygiejne. En af leverandørerne til Danish Crown i Holsted er Dan-Doors A/S, der har involveret sig i udviklingsarbejdet fra projektets startfase. Dan-Doors A/S har også leveret påkørselsværnene.
Branddørene på slagteriet i Holsted har været et stort og gennemgående tema – også for Aarhus-virksomheden Door System A/S, der blandt andet har udviklet en 4,7 meter høj stålskydeport efter helt nye standarder.
Høje hygiejnekrav kendetegner både administration, produktion og fællesarealer på kreaturslagteriet i Holsted – således også i kantinen, hvor materialer og interiør er robust og rengøringsvenlig. Opdelingen mellem rene og urene zoner gælder også i kantinen, der er opdelt i to.
Glasbeklædte gangbroer forbinder administration og produktion. Broerne giver byggeriet en visuel lethed og er endnu et eksempel på at arkitekterne har arbejdet målrettet på at føre så meget dagslys ind i byggeriet som muligt.
IAC Acoustics har leveret rengøringsvenlig loftskasetter i rustfrit stål, som regulerer efterklangstiden i produktionshallerne. Hvor støjproblemerne ellers kan være store.
previous next

Rene Linjer

Sider

Byggefakta

Danish Crown
Energivej 5
6670 Holsted
Danmark

Bygherre:
Danish Crown
Bygherrerådgiver:
Alectia A/S
Arkitekt:
Aarhus Arkitekterne A/S
Totalentreprenør:
Midtjysk Totalbyg A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Andre aktører:
Spæncom A/S
Areal:
28000 kvm.
Byggesum: 
700 mio. kr.
Byggeperiode:
august 2012 - marts 2014

- På slagterier er der ofte særlige krav til porte og luger. Portene, der lukker automatisk ved brand, er meget store og monteret højt oppe med meget lidt plads omkring, hvilket kalder på fleksible løsninger med hensyn til placering af motordrift og wiretrommel, lyder det fra Per A. Pedersen.

- Hos Danish Crown i Holsted har vi specialudviklet stålporte, rustfrie ståldøre, brandluger, porte til renrums-sluser og PVC-døre. I forbindelse med renrum og sluser har vi leveret brandskydeporte med både motordrift og radar for ‘handsfree’ passage. Vi har også leveret og monteret påkørselsværn, så portene ikke beskadiges ved påkørsel, uddyber Per A. Pedersen.

Nye standarder

Branddørene på slagteriet i Holsted har været et stort og gennemgående tema – også for Aarhus-virksomheden Door System A/S, der blandt andet har udviklet en 4,7 meter høj brandskydeport efter helt nye standarder. Udfordringen var, at Danish Crown, af hensyn til deres forsikringsomkostninger, ønskede, at alle brandporte skulle være testet og godkendt, men på daværende tidspunkt var der ingen, der kunne levere en testet brandport over 3,6 meter i højden. Door System valgte så, som de første i Danmark, at teste porten efter de nye europæiske standarder i stedet for den danske BS60 standard, hvilket betød at virksomheden kunne udstyre det nye slagteri med brandporte, der var brandklassificeret EI-160-C.

- Det betød, at vi skulle skabe en helt ny konstruktion, der så til gengæld har vist sig at ligge over standardkravene, fortæller direktør Preben Søndergaard fra Door System A/S.

- Brandtests viste, at døren stadig var intakt efter to timer og 33 minutter på den ene side og 84 minutter på den anden side, og at der samtidig var en meget ringe røgudvikling, hvilket er en stor fordel, da det mindsker risikoen for røgskader ved brand, siger Preben Søndergaard, der forventer at kunne drage fordel af det nye udviklingsarbejde i forhold til kunder, der ønsker en større sikkerhed.

Innovative løsninger

De tårnhøje funktions- og hygiejnekrav, der er defineret i forbindelse med etableringen af det nye superslagteri, gælder på alle niveauer, men selvfølgelig først og fremmest i forbindelse med produktionen, hvor man har trukket på den ekspertise, som Attec Danmark A/S kan byde ind med. Virksomheden, der har specialiseret sig i maskiner og koncepter til fødevareindustrien, har blandt andet leveret hygiejnesluser, der sikrer, at adgangsforholdene er i top.

- Hygiejnesluserne sikrer, at alle får vasket og desinficeret hænder og fodtøj inden produktionsområderne kan betrædes, forklarer Tina Jacobsen fra Attec Danmark A/S, der er valgt som leverandør på hele fire entrepriser, det vil sige produktionslinjer til udbening og pakning, fuldautomatiseret lager- og palleteringssystemer, bakkevask- og transport, hygiejnesluser, vaskemaskiner til knive, bakkevask og karvask.

- Attec har leveret forskæringssystemet, samt de to udbenings- og trimmelinjer, der er en blanding af modulopbyggede linjer, og nyudviklede ‘Q-lines’, der sikrer, at forædlingen giver optimalt udbytte på produkter med høj værdi og samtidig med komplet kontrol for operatøren, uddyber Tina Jacobsen, der understreger, at der i alle leverancer er taget højde for, at de enkelte arbejdspladser er ergonomisk optimalt udformede.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 3

Butik

Bygma Aabenraa

Bygma i nye rammer

Butik

Bygma Aabenraa

Bygma i nye rammer

Museum

Danmarks Borgcenter

Et vindue til fortiden

Domicil

Dong Energy

Det samlende element

Bolig

Elkærparken

Fuld valuta for pengene

Forsyningsanlæg

Energitårnet

Et monument over fornuftig energiproduktion

Forlystelsescenter

Ghost - The Haunted House

Ældet western-pragtvilla - med spøgelser

Domicil

HKJ Group

Under ét tag

Kontorhus

Kontorhus Eternitten

Genoplivning af den gamle eternitfabrik

Bolig

Korskærparken

Boligglæde bag facaden

Transportcenter

Krydstogtterminal Nordhavn

Som en rejselysten flåde

Kulturcenter

Musikkens Hus

Musikkens Hus blev akustikkens hus

Bolig

Olof Palme Parken

Parkboliger i kridhvid beton

Butik

Silvan og Netto

Et godt sted at handle

Bolig

Urban House

Nul fejl!

Offentlige kontorer

Værdipark Skanderborg

Ny vinkel på værdierne

Skole

Øster Farimagsgades Skole

Tradition og fornyelse