Rexam

:
juni 2009

Også udefra er den nye fabrik et imponerende syn med de høje, strømlinede facader, som dog blødes en anelse op af de bølgede sinusplader.

De blanke aluminiumsdåser sendes rundt i den store produktionshal i flere niveauer. Selv under gulvniveau er der etableret transportbånd. Metalriste i gulvene er leveret af Richard Thomsen A/S, som også har leveret ståltrapper samt bærende stål til facaden.

På første sal er der indrettet et storkontor, hvorfra der selvfølgelig er kig til den store produktionshal.

Også det store konferencerum på første sal har gennem de store vinduespartier udsyn over produktionshallen – en fordel, når man har kunder eller leverandører på besøg, som skal have et indblik i virksomhedens produktion.

Det er produktionen, der er hjertet på Rexams nye fabrik. Derfor er der også kun gjort plads til en beskeden reception i stueetagen, som desuden rummer kantine og omklædningsrum.

Produktionshallen er uden sammenligning hjertet i Rexams nye fabrik i Fredericia. At skue ud over de lange rækker af dåser og den strømlinede maskinpark er et imponerende syn.

Produktionshallen er uden sammenligning hjertet i Rexams nye fabrik i Fredericia. At skue ud over de lange rækker af dåser og den strømlinede maskinpark er et imponerende syn.

previous next

Effektivitet på dåse

Sider

Byggefakta

Rexam
Vejlbyvej 29
7000 Fredericia
Danmark

Bygherre:
Rexam Beverage Can A/S
Bygherrerådgiver:
Cowi A/S
Arkitekt:
ID arkitekter A/S
Hovedentreprenør:
Davidsen Partnere A/S
Ingeniør:
Cowi A/S
Areal:
26000 kvm.
Byggesum: 
830 mio. kr.

Produktionshallen, som snart vil være oppe på en årlig produktion på 1,2 milliarder dåser, er et imponerende syn. I strømlinede rækker står de gule og blå maskiner og banker dåser ud til den store aluminiumsmedalje. Vi kan følge produktionen lige fra de kæmpestore ruller af aluminium kommer ind på lageret og bliver stanset ud, til dåserne bliver trykket i form, vasket og får den farvede etiket på, som afslører, hvad der senere bliver tappet i dåserne.

Vi færdes gennem den store hal op og ned ad trapper og følger det fascinerende syn af tusindvis af metaldåser, der holdes fast på de lange transportbånd ved hjælp af vakuum. Selv under gulvet kører dåserne under store gitterriste, og det hele summer af effektivitet. Indtil videre er to produktionslinjer taget i brug, men der er allerede gjort klar til en tredje.

I lagerhallens nederste hjørne står et stort scrapsystem til genanvendelse af aluminium, og i fabrikkens kerne er der placeret laboratorier, lager- og kølefaciliteter. I modsatte ende er der adgang til et stort højlager med plads til 8.000 paller. Langs fabrikkens østlige del er teknik- og ingeniørafdelingen placeret.Spæncom A/S har leveret TTS90 tagplader, søjler og bjælker af typerne KB120/60, KB 130/60, KBE 120/60 og KBE 130/60 til fabrikken, mens Richard Thomsen A/S har leveret alt bærende stål i facaderne og alle ståltrapper såvel indendørs som udendørs samt gulvriste til produktionshallen. Brøndringe er leveret af IBF Nørresundby A/S.

Stramme tidsplanerSelvom alt i dag – bortset fra larmen fra maskinerne – ånder fred og idyl på fabrikken, har opførelsen af byggeriet budt på adskillige udfordringer.

Dels var man underlagt en ekstrem stram tidsplan, dels måtte byggeriet flyttes flere gange, før placeringen var optimal. Oprindeligt skulle fabrikken have ligget længere oppe ad Vejlbyvej, end den gør i dag. Men grunden dér, som var ejet af kommunen, viste sig at være forurenet, så man valgte at flytte længere ned og reducere omfanget af byggerunden. Dernæst opdagede man, at der var placeret olieledninger ind over grunden, så igen måtte man rykke placeringen samtidig med at der skulle tages hensyn til en naturbeskyttet bæk. Så til sidst var der ikke så mange muligheder tilbage at lege med, fortæller arkitekt Henrik Larsen fra ID arkitekter.

Det var Henning Have A/S, der vandt jordarbejdet til en pris på 15,5 mio. kr.

- Dengang omfattede sagen kun jordudskiftning til den fremtidige fabrik, men dette ændrede sig hurtigt, da man af miljøhensyn valgte at flytte fabrikken. Dette krævede, at man skulle fjerne halvdelen af en miljøplads, som var ejet af kommunen, fortæller Kenneth K. Andersen, entrepriseleder hos Henning Have A/S.

Udvidet entreprise

Han fortæller, at entreprisen hurtigt blev udvidet til også at omfatte kloak- og belægningsarbejde. I alt har Henning Have A/S flyttet 73.500 kubikmeter jord, indbygget 60.000 kubikmeter sand og grus samt stået for 12.000 kvm belægning til en endelig pris på cirka 30 mio. kr.

Kenneth K. Andersen understreger, at arbejdet er udført under en meget stram tidsplan. Først i sidste halvdel af november 2007 kunne man gå i jorden – og fabrikken var i gang inden udgangen af 2008.

- Det gode samarbejde på tværs af entrepriserne og med rådgivere har været en stor faktor til, at denne tidsplan kunne nås, understreger han og fortæller, at det til afleveringsmiddagen kom frem, at rekorden i hurtig opførelse netop var slået. Den hidtil hurtigst opførte fabrik er beliggende i Østrig, men Fredericia slog den med hele to måneder!

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 2

Bolig

A/B AST + Solbjerg

Trendy tagbolig på tørreloftet

Hospital

Ålborg Sygehus Nord

Nyindrettet sygehus med fokus på fleksibilitet

Bolig

Alderstrøst II

Nænsom modernitet i historiske rammer

Bolig

Charlottegården

Boligblokke i ny stil

Bolig

Cubis House

Boliger i enkel helhed

Domicil

Danske Andelskassers Bank

Finanscentrum i landsby

Bolig

Egholm

Overflødighedshorn af facader

Bolig

Esplanadeparken

Moderne funiks ved Brøndby Strand

Produktionsanlæg

Fiberline Composites

Unik industriel arkitektur

Skole

Herlufsholm Skole

Tempus Mutatio Est

Butik

Inhouse

Fiskefabrikken blev fancy bolighus

Bolig

Kanalens Kvarter

Kanalens Kvarter skifter ham

Kontorhus

Kanalstræde

Holbæks bedste udsigt

Kontorhus

Kolding Åpark

Energivenligt kontorhus med legende linjer

Kontorhus

Kromann Reumert, Kalkbrænderihavnen

Fin tilføjelse til Kalkbrænderihavnen

Kirke

Lyng Kirke

Lyng Kirke i ny pragt

Domicil

Max Bank

Fra fattiggård til finanshus

Lufthavn

Nytorv

Nyt torv til shopping

Produktionsanlæg

Rexam

Effektivitet på dåse

Butikscenter

RO's Torv

Et hus fuld af oplevelser

Bolig

Teglbakken

Punkthuse med udsigt

Bolig

Æbleplantagen

Asymmetriske rækkehuse i hjertet af Slagelse