Tornbjerg Gymnasium
Skærmhatten 15
5220
Odense SØ
Danmark
Men allermest tilfreds er arkitekten med lyset på Tornbjerg.
- Det er lykkedes at åbne huset op og få skabt et rigtigt godt lysindfald. Dels ved at etablere et stort ovenlys over kantinen, dels ved at opføre glasfacader i hovedbygningen mellem de tre fløje. Det giver et flot spil mellem fløjene samtidig med, at elever og personale får et godt udsyn til gårdrummet udenfor, siger Preben Christensen fra Friis & Moltke A/S.
For at undgå solafskærmning har man i byggeriet valgt en glastype, som er varmereducerende uden at mindske solindfaldet. Det betyder også, at huset udefra bevarer sit lyse og åbne udseende, frem for det lidt afvisende udtryk, som de mørkere glas kan give. Indvendigt er der anvendt fuldglasvægge fra Deko, som også sikrer gennemskin i bygningen.
For at mindske støjen har man anvendt Ecophon Wall panel C i forbindelse med skolens trappearealer. Vægpanelerne er monteret i et skjult system, og de fasede kanter skaber et diskret spor mellem pladerne. Panelerne har en kerne af tæt glasuld og den synlige overflade samt bagsiden er dækket af glasvæv – det gør panelerne særligt velegnede til institutioner på grund af sin robusthed. Panelerne fra Saint-Gobain Ecophon A/S kan desuden bruges som lyddæmpende opslagstavler. De fås i flere farver og mønstre.
I forbindelse med renoveringen og udbygningen af Tornbjerg Gymnasium er der lagt vægt på at gøre de nye undervisningslokaler tidssvarende, så de understøtter den måde, eleverne i dag søger og deler viden. Derfor har det været en naturlig beslutning at indrette klasselokalerne med interaktive tavler.
På Tornbjerg har man valgt en kombitavle fra No™ flex–serien. Tavlerne er leveret af Vanerum Scandinavia A/S (tidligere Polyvision A/S) og kan skræddersys behovene på den enkelte skole eller i det enkelte klasselokale. Tavlerne kan desuden integreres i andre tavler. Den interaktive whiteboardtavle betjenes med en Bluetoothpen, ligesom der selvfølgelig kan skrives almindeligt på tavlen.
ĒNo-tavlen er højdejusterbar, hvilket betyder, at personalet – uanset højde – kan undervise under optimale ergonomiske forhold. Herudover er tavlen simpel at installere, den kan arbejde sammen med alle former for software, og så er den helt kabel- og ledningsfri. Skriveoverfladen er miljøcertificeret, og der ydes livsvarig garanti på denne.
Udover tilbygningen og renoveringen af husets kantine er der på Tornbjerg Gymnasium også foregået en yderligere renovering af flere gamle lokaler, ligesom mange af dem har skiftet funktion i forbindelse med etableringen af de nye faglokaler.