Digterparken

:
juni 2012

Boenhederne, der er på 45 kvm, har parketgulve og badekabiner leveret af Fårup Betonindustri.

Stokvad & Kerstens og KPF Arkitekter har udnyttet rum under tagnedhænget til bl.a. flugtvejstrapper.

previous next

Etageinstitution på skovbund

Veldisponeret ældrecenter spiller op til grantræerne i en lysning i Grenås udkant

Byggefakta

Digterparken
Tove Ditlevsens Vej 2
8500 Grenaa
Danmark

Bygherre:
Norddjurs Kommune
Totalrådgiver:
KPF Arkitekter A/S
Ingeniør:
Stokvad Rådgivende Ingeniører A/S
Andre aktører:
Fårup Betonindustri A/S
Areal:
6395 kvm.
Byggesum: 
95 mio. kr.
Byggeperiode:
december 2010 - september 2011

At rydde skov og fælde træer skal man være varsom med i forhold til den offentlige mening. I Grenå har man haft en strid kørende, der i mindre målestok minder om sommerens ballade i Østerild Klitplantage omkring det kommende testcenter for kæmpevindmøller. Det kom dog ikke til fysiske demonstrationer og politiopbud, da en del af skoven omkring Djurslands hovedby måtte lade livet til fordel for et par kommunale institutioner.

Handicapinstitutionen Skovstjernen var den første (omtalt i Byggeplads.dk nr. 3, 2011). Nu følger ældrecentret Digterparken i form af et endnu større byggeri, der med sine tre etager matcher de omkringstående grantræer i højden. Ved begge projekter har Norddjurs Kommune allieret sig med rådgiverne Stokvad & Kerstens A/S, med hovedkvarter i Randers, og KPF Arkitekter A/S, Viborg, der har været totalrådgiver på Digterparken.

Med 86 plejeboliger er Digterparken blevet Norddjurs Kommunes nye store ældrecenter, der afløser et par institutioner i Grenå by. Sideløbende med dette projekt opføres Glesborg Plejecenter med 60 ældrelejligheder i den nordlige del af kommunen.

Langt ned med pælene

Skovbundens sammensætning af løse grusaflejringer fra sidste istid gav Stokvad Kerstens større udfordringer med funderingen i forhold til det, man var ude for med den lettere nabobygning Skovstjernen.

- Digterparken er en betydeligt tungere konstruktion, så vi skulle langt ned i jorden med piloteringen. Det er dog kun betonelementer, der er understøttet, idet gulvene er selvbærende. Konstruktionsmæssigt var det især den centrale del af bygningen, der gav os udfordringer. I midterzonen, hvor alle funktionerne samles, er det hele rundt og åbent, så vi måtte i stil med Münchhausen rykke os i håret og fordele kræfterne diskret for ikke at komme til at spolere dette indtryk med distraherende søjler og lignende, fortæller projekt­leder Erik Skipper, Stokvad Kerstens A/S.

Det har været nødvendigt at bygge i højden for at begrænse grundplanet og dermed skovfældningen. Dette har til gengæld gjort det muligt for arkitekten at disponere projektet som et kompakt hus med korte afstande og en logisk centrering omkring den centrale, åbne trapperotunde. Denne cylinder og de omkringliggende køkken- og caféfaciliteter fremstår som en lysning, hvorfra fire fingre med boliger strækker sig ud og borer neglene ned i skovbunden, idet tagfladerne er krænget ned over gavlene.

- Fra centerdelen, der rummer opholdsstue og terrasse, trapper og elevator, er det nemt at orientere sig ud i boligfingrene. Der er 70 ens lejligheder med tilhørende leve/bo-afsnit. De er fordelt på fem enheder på de to øverste etager. Stueplanet rummer 16 aflastningsboliger plus personalerum og fællesarealer, forklarer projektleder Thomas Holm, KPF Arkitekter A/S.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 4

Domicil

Blue Water Shipping

Tilbage til rødderne

Ungdomsbolig

Camp Logos Delta

Fra Alpha til Delta

Uddannelsescenter

Campus Randers

Skulpturelt byggeri indrammer ny plads

Uddannelsescenter

Campus Skejby

Terrasseret campus

Skole

Det Lille Univers

Moduler til de små

Plejecenter og genoptræning

Digterparken

Etageinstitution på skovbund

Kontorhus

Hauser Plads

Altovasen på Hauser Plads

Skole

Herningsholm Gymnasium

Gymnasiets grønne linje

Skole

IBC Fredericia

En længe af lærdom

Sport

Idrætshal, Brøndby

Idræt i rødt

Uddannelsescenter

IT-hjørnet, IT Katrinebjerg

IT-center med rummelig kontrast

Kontorhus

Karberghus

Kontrastrig modernisme

Domicil

PR Electronics

Produktiv knopskydning

Bolig

Skelagergårdene

Gårdmiljøer i ny forklædning

Bolig og butik

Søborg Hovedgade

Forberedt for udeliv

Skole

Tornbjerg Gymnasium

Ny rummelig positur

Butik

Torvehallerne KBH

Tagdækket torveliv

Uddannelsescenter

UCR Roskilde - Slagteriskolen

Frit udsyn til faglig stolthed