Idræts- og Aktivitetscenter Birkerød
Bistrupvej 1
3460
Birkerød
Danmark
Bent Brandt A/S har også afsat sit aftryk i foyeren. Firmaet har leveret skranken til receptionen og caféen samt skranken i Fitness.dk. Derudover har firmaet leveret alt inventaret til storkøkkenet i kælderen. Køkkenet er indrettet i samarbejde med projektets arkitekter og opstillet af folkene fra Bent Brandt A/S. For at binde storkøkkenet i kælderen sammen med caféen i stueplan er der etableret en madelevator.
Alle typer brand- og lyddøre i færdigmalet udførelse er leveret af Sweedoor-Jutlandia. Der er lavet specielle høje døre fra gulv til loft.
North Star ApS har leveret diverse AV-udstyr, mens Grotmij | Carl Bro A/S’ ekspertisecenter i Kolding vedrørende svømmebade v/ projektleder Peter Skov Nielsen i udførelsesfasen blev bedt om at give support til schmidt hammer lassen.
Denne support omfattede udarbejdelse af et notat omhandlende udvalgte bygningsdele i svømmehallen – særligt detaljer ved tagkonstruktionerne og promenadedæk omkring bassinerne, samt hjælp til schmidt hammer lassens fagtilsyn i udførelsesfasen
I løbet af selve byggeriet er der meget koordinering for at få det hele til at hænge sammen. Men udover koordinering er der også brug for oprydning og rengøring, så projektet kan skride fremad.
Renex gruppen har leveret rengørings- og arbejdsmandsopgaver under byggeprocessen samt slutrengøring af visse dele af byggeriet.
Mange gange har det været akutte tilkald til f.eks. vandsugning eller pludselig opståede behov, hvor Renex Gruppens fleksibilitet er altafgørende. Her kan Renex Gruppen ofte stille inden for få timer med mandskab.
Spæncom A/S venter dog stadig på at komme i aktion. De har en række L-formede elementer stående klar til levering. Elementerne skal bruges til den udvendige tribune, hvor anlægsarbejdet er i gang.