Stevnsbadet
Parkvej 2A
4660
Store Heddinge
Danmark
Store vinduespartier bringer masser af lys indenfor i det store rum, hvor der er 11 meter til loftet i den ene ende, faldende til 5,5 meter i den anden ende.
Hele loftet holdes på plads af fem imponerende loftbjælker, 32 meter i længden og to meter i højden.
Filip Behrens oplyser, at der er yderligere to af disse bjælker, der er fremstillet i limtræ.
- Det gik helt uden problemer lige indtil 400 meter herfra. Det viste sig, at gaderne i Store Heddinge er så smalle og krogede, at det ganske enkelt ikke kunne lade sig gøre at køre det sidste stykke. Det endte med, at vi måtte rekvirere stort set alle jernplader på hele Sydsjælland, så vi kunne etablere en genvej hen over markerne.
Hvis ellers man kan løsrive blikket fra de imponerende limtræsbjælker, vil man bemærke at loftet i øvrigt er beklædt med akustiklofter, leveret af Saint-Gobain Ecophon A/S fra Hvidovre. Der er tale om hygiejnelofter, monteret i et system af rustfrit stål, der kan modstå den klorholdige luft i hallen.
Omklædningsrummene ligger i sagens natur i direkte tilknytning til svømmehallen. Herreomklædning, dameomklædning samt omklædningsrum for handicappede. Lyse og velindrettede rum med god plads og rigeligt med skabe til de enkelte gæster.
Filip Behrens kan fortælle, at der til disse rum er anvendt intet mindre end 200.000 klinker i gulv og på væggene. Det bliver nemt at holde rent, til glæde for alle fremtidige brugere.