Postnord - Skandinavisk Transport Center

:
maj 2018
TPL-lageret

TPL-lageret har en frihøjde på 12 meter, der gør at de mange varer kan stables i reoler.

Postnord - elevator

thyssenkrupp Elevator A/S har leveret de tre Vector-lifte, der kører via en spindel, næsten lydløst og helt uden vibrationer.

Postnord - pakketerminalen

Muncholm A/S har leveret ståltrapezplader lakeret i Ral 9002. Her i gods-og pakketerminalen er de endvidere perforeret for at forbedre akustikken.

Postnord - porte

DS Flexhal A/S har været totalentreprenør på begge bygninger samt leveret beton, stålkonstruktioner og stålplader.

Postnord - hegn

Kibo Sikring har leveret en samlet pakke med både elektronisk og mekanisk overvågning.

Postnord - stålkonstruktion

Gods-og pakketerminalen er helt spændt ud med stålkonstruktioner i 40 meters frit spænd.

Postnord - facade

Postnord har opført to nye bygninger i Køge. Her er det TPL-lageret – Warehouse E20 – der er en af Danmarks største TPL-enheder målt på palle- og pakkekapacitet. A.S. Facader Aktieselskab har leveret alle glaspartier i begge bygninger.

previous next

Godsterminal med spænd på 40 meter

Sider

Byggefakta

Postnord - Skandinavisk Transport Center
Ullsvej
4600 Køge
Danmark

Bygherre:
Pareto Securities, Danmark
Arkitekt:
AK83 Arkitektkontoret A/S
Totalentreprenør:
DS Flexhal A/S
Ingeniør:
Vognsen Rådgivende Ingeniører A/S
Areal:
56000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
november 2016 - Februar 2018

40 meter frit spænd

Byggearbejdet er udført som totalentreprise af DS Flexhal A/S og med investeringsbanken Pareto Securities som bygherre og udlejer.

– Det er jo store haller, der passer godt ind i vores koncept, da vi har egenproduktion inden for stål, stålplader og beton, som de to bygninger består af. Det gør, at vi kan opnå en kort byggetid og få mange kvadratmeter op i en fart, fortæller Asbjørn Henriksen, projektchef ved DS Flexhal.

De store haller har krævet store spænd i stålkonstruktionen. Gods- og pakketerminalen er så at sige spændt helt ud med et frit spænd på 40 meter. I stedet er bygningen blevet stabiliseret med fire skjulte søjler.

Ifølge Asbjørn Henriksen har udfordringen været nye brandregler, der trådte i kraft i sommeren 2016, som åbnede op for bærende konstruktioner i stål.

Det var en ny ting, vi skulle vurdere på, fortæller han.

Beslutningen blev, at begge modeller er brugt. To haller i gods- og pakketerminalen er med betonkonstruktion og træbetonloft for at sikre en god akustik, og de øvrige haller er med bærende konstruktioner i ubeskyttet stål, og så er der bygget brandsektioner på op til 10.000 kvadratmeter.

Muncholm A/S har leveret ståltrapezplader til begge bygninger – i alt 650 tons plader. Det er synlige plader, som der ofte bruges i industrihaller. Trapezpladerne er lakeret i Ral 9002, og i gods- og pakketerminalen er de endvidere perforeret for at forbedre akustikken.

Glas sikrer lys

Det er dog ikke beton og stål det hele. Der er ovenlys i hallerne, der sammen med høje glaspartier sikrer godt med dagslys. Derudover er der tre Vector-lifte opbygget i glasmoduler i henhold til Postnords designønsker. Det er thyssenkrupp Elevator A/S, der har leveret de tre lifte, der kører via en spindel, næsten lydløst og helt uden vibrationer.

Vector-liften er en af de mest alsidige lifte på markedet med 16 forskellige størrelser og næsten uanede konfigurationsmuligheder og med løft op til 500 kg.

De store bygninger har også krævet store glaspartier i facaden. A.S. Facader Aktieselskab har leveret alle partier på facaden i et glas- og aluminiumsfacadesystem, samt skydedørspartier og solafskærmning. I TPL-lagerbygningen – Warehouse E20 – er der 14 glaspartier, der er 15 meter høje og 2,5 meter brede. I gods- og pakketerminalen er de lidt mindre, nemlig 12 meter høje og 1,2 meter brede. Glasset kommer fra den danske producent, Glassolutions, og profilerne fra Tyskland. A.S. Facader har endvidere leveret to store indgangspartier med lamelsolafskærmning. Det ene indgangsparti er med automatisk skydedør.

Elektronisk overvågning og mekanisk sikring

I byggerier som disse er der naturligvis også fokus på sikringsforhold for at passe på virksomhedens og kundernes værdier. Derfor har to leverandører på markedet, G4S og Kibo Sikring, leveret sikringsløsninger på de to byggerier såsom video­overvågning, adgangskontrol og alarmsystemer samt hegn.

Med beliggenhed og kapacitet har Postnord kigget i krystalkuglen for at imødekomme den voldsomme vækst i nethandel og pakkedistribution, der ikke ser ud til at stoppe.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 2

Bolig

Brøndbyparken

Med beboerne i centrum

Bolig

Havnehus 1

Hybel med udsigt

Plejecenter og genoptræning

Huset Nyvang

Plejehjemmet imiterer parcelhuset

Børneinstitution

Krydset, Bydelshus

Krydset giver en arkitektonisk krammer

Bolig

Købke Hus

Godt hus til alle

Bolig og butik

Latinergården

Moderne funkisboliger

Domicil

Linak Runde To

Sorte, runde vartegn i landskabet

Bolig

Mokkahusene

Lys til kaffen

Bolig

Poppelstykket

Et vartegn i Valby

Transportcenter

Postnord - Skandinavisk Transport Center

Godsterminal med spænd på 40 meter

Hospital

Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatriens Louisiana

Bolig

Rahbek Hus I

Nyklassicisme 2018

Bolig

Skyttehusene I

Nyfortolkning af den klassiske københavner-karré

Bolig

Teglhusene

Kanalhuse og lejligheder i Sydhavnen