KEA Empire Campus

:
november 2013

En udkraget facade understøttes af et program af søjler fra Fårup Betonindustri A/S. Søjlerne er udført i en lys specialbeton og fremstår lette og poetiske i det ellers rå industrimiljø. Design: Bertelsen & Scheving ApS.

KEA, Københavns Erhvervsakademi, danner i dag en kommunikationsbro centralt i Nørrebro-kvarteret. Plandisponeringen af Bertelsen & Scheving er tæt på genial. Totalentreprise: Myhlenberg A/S.

Et moderne undervisningsmiljø skal også tilbyde de studerende udemiljøer til både faglige aktiviteter og livet i pauserne. Det gør KEA i stort mål med terrasser og balkoner på alle etager, inklusive taget.

At oversætte måleforhold i den eksisterende industribygning til et nyt koordinatsystem stod Landinspektørkontoret for. Landmålerne fulgte projektet fra den spædeste start.

Interiøret i det nye erhvervsakademi er byggeteknisk og åbent, så man dels adresserer byggeriets uddannelser, dels tilbyder den optimale fleksibilitet. El-installationer: KT Elektric, Ålborg.

previous next

En reformation på Nørrebro

Sider

Byggefakta

KEA Empire Campus
Nørrebrogade 66
2200 København N
Danmark

Bygherre:
Obel-LFI Ejendomme A/S
Bygherrerådgiver:
Albæk Byggerådgivning ApS
Arkitekt:
Bertelsen & Scheving Arkitekter
Totalentreprenør:
Myhlenberg Søren Vangsted A/S
Ingeniør:
Klaus Nielsen Rådg. Ingeniørfirma F.R.I A/S
Andre aktører:
Fårup Betonindustri A/S
Areal:
19000 kvm.
Byggesum: 
170 mio. kr.

Hurtig byggetid

Med KEA Empire Campus er der sat krone på et værk. Bertelsen & Schevings projekt åbner en passage for gående trafik ved at sænke gadeplanet på begge side af den eksisterende produktionsbygning. Med det greb opstår to nye byrum med navnene ‘Gården’ og ‘Studiepladsen’ – og voila! De to trafikstrøg Nørrebrogade og Guldbergsgade – i al deres forskellighed – kobles nu sammen; hvad før syntes kaotisk med anstrøg af det klaustrofobiske fremstår nu ikke bare åbent og indbydende, men med ankomsttrappernes bredde og bygningens nye sinusbølgede facadedressing af ‘contemporary aluminium’ også internationalt og generøst. De 14.000 kvm, som bygningen indeholder, er for at stille Københavns Erhvervsakademis hunger efter plads suppleret med 5.000 kvm i to sidebygninger, også fra Nørrebros driftige industriepoke. Også her udviser arkitekturen respekt for historien, men har foretaget en total renovering og opdatering af bygningernes indre.

Pædagogisk tyngde

Den store omkalfatring begyndte for ikke så længe siden. Myhlenberg har tangeret en ny totalentreprise-rekord: 19.000 kvm på 15 måneder – noget, der ikke burde være muligt. Det er det så også kun, fordi projektet klogt og bæredygtigt har gjort makismalt genbrug af det eksisterende hus. Det er en traditionel og solid søjle-drager konstruktion af beton, hvis kerne og struktur ikke bare indgår i projektet, men er fremhævet med stor synlighed og tilsvarende pædagogisk tyngde i omgivelser, der bl.a. uddanner studerende til at have forstand på design!

At man således har valgt at bygge videre og opdatere huset indenfor rammerne af det eksisterende, har præsenteret specielle og anderledes udfordringer for landmålerne, kan man forstå på Landinspektørkontoret i Helsingør. Landmålerne var blandt de første teknikere på arbejde i den forladte trykkeribygning.

Oversættelse

Foruden at dokumentere bruttoarealerne både før og efter ombygningen med henblik på både at kontrolmåle i byggefasen og at kende de nøjagtige arealer til udarbejdelse af lejekontrakt, var det Landinspektørkontorets opgave at registrere de eksisterende bygningsdimensioner og koter.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2013 nr. 5

Bilhus

Bjarne Nielsen Biler

Bilhus er Hernings nye byport

Butikscenter

Borgen

Borgen skal gøre Sønderborg til shoppinghovedstad

Hotel og konference

Feriecenter Nordsøen

Fra gråt og kedeligt til strålende hvidt

Bolig

Hørkær F

Boliger med inspiration fra Le Corbusier

Offentlige kontorer

Kalundborg Rådhus

Alt samlet på et sted

Uddannelsescenter

KEA Empire Campus

En reformation på Nørrebro

Ungdomsbolig

Lanternen

Fællesskabets hus

Sundhedscenter

Lysningen

Tændstikhus i kæmpestørrelse

Uddannelsescenter

Novi 8

Det ottende viden-under

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Grønnegade

Centrale ældreboliger med højt til loftet

Offentlige kontorer

Politistation Hobro

Politistation helt på toppen

Bolig

Ragnhildgade

Boliger i kassevis

Bolig

Regimentsparken

Familieboliger med dobbelt facade

Uddannelsescenter

Roskilde Tekniske Skole

Et hus skabt til liv og fordybelse

Hospital

Sydvestjysk Sygehus

Det væsentlige er usynligt for øjet