Campus Odense
Campusvej
5000
Odense
Danmark
Det rustikke præg forsvinder igen, når man træder indenfor i de enkelte boliger. Disse er lyse og velindrettede, vekslende mellem et- og torumsboliger på op til 50 kvm. Alle med et velindrettet badeværelse og praktiske køkkenfaciliteter.
Byggeriet er udført som en lavenergi bygning, der opfylder lavenergiklasse 2015. På taget af bygningen, hvortil beboerne ikke har adgang, er der monteret solceller, der skal forsyne bygningen med elektricitet, ligesom der er faciliteter til genbrug af regnvand. Alt sammen tiltag med henblik på at gøre byggeriet så bæredygtigt som muligt.
Bygherren, Kollegieboligselskabet ved Odense Universitet, KBS, har i stueetagen indrettet kontorlokaler, hvorfra både dette nye kollegium samt de øvrige kollegier i tilknytning til Odense Universitet i fremtiden skal administreres. Lyse og venlige kontorlokaler, hvor Deko Loft + Væg P/S fra Tåstrup har bidraget til indretningen med blandt andet glasvægge.