Danner

- På loftet fandt vi nogle gamle døre, som atter er kommet i brug, og så har vi kigget på billeder for at se, hvordan huset oprindeligt så ud. Men der er også nyt her, for nogle steder har det ikke været muligt at reetablere. Så der, hvor der er nyt, har vi ladet det være nyt. Vi har ikke forsøgt at efterligne, siger Susanne Philipson.

Blandt andet vil man kunne se nye døre og trappetrin, der er blevet restaureret, så enkelte trin adskiller sig fra de øvrige – men alligevel danner en homogen helhed.

Malet med neglelak

I stadsestuen – som er husets hjerte – er forvandlingen total. Bortset dog lige fra Danners logo på vinduerne. De røde vartegn, som kvinderne malede 2. november 1979, da de besatte huset.

- Det siges, at de malede tegnene med neglelak, fortæller Susanne Philipson.

Og de tegn bliver stående – og er blevet frisket op, dog ikke med neglelak. Ligesom resten af salen er blevet, hvor snedkerarbejder, stukpaneler og vægge er blevet istandsat. Gerichter og stukpaneler er marmorerede med udgangspunkt i en farvearkæologisk undersøgelse. De to fløjdøre nærmest Gyldenløvesgade er ombygget og åbent efter blænding, så de to rum på hver side af salen kan benyttes sammen med salen.

- Samtidig med renoveringen, ændrede vi jo også helt på husets struktur. Vi åbner igen den store hovedindgang, hvor vi tidligere brugte en indgang i sidefløjen. Det gør vi for at aftabuisere stedet og sagen. Vi ønsker at blive en mere åben organisation, samtidig med, at her stadig skal være separat plads til de kvinder og børn, der kommer her, siger Susanne Philipson.