Frederikshuset

:
oktober 2017
Frederikshuset - kanalen

Placeringen ved den nyanlagte Frederikskanal danner et smukt grundlag for stemning og liv ved Frederikshuset.

Frederikshuset - gårdrum

Ind mod det let tilgængelige gårdrum fremtræder facaden lys og venlig.

Frederikshuset - facade

Højdeforskellen i bygnings­komplekset giver variation og liv, leder dagslys ind i gårdrummet, og leder tankerne hen på skydeskår og Fredericias historie som arkitekttegnet fæstningsby.

previous next

Kompakt åben karré i ny kanalby

Som pendant til den stringente struktur i den gamle fæstningsby, har Fredericias nyanlagte kanalby fået sin første bebyggelse

Byggefakta

Frederikshuset
Oldenborggade,
7000 Fredericia
Danmark

Bygherre:
Boligselskabet Futura, Frederikshuset A/S
Arkitekt:
Rambøll – Arkitektur & Byudvikling
Totalentreprenør:
O. Adsbøll & Sønner A/S
Ingeniør:
Oluf Jørgensen A/S
Areal:
5800 kvm.
Byggesum: 
100 mio. kr.
Byggeperiode:
november 2015 - juni 2017

Frederikshuset indgår eksemplarisk i masterplanen for kanalbyen ved Lillebælt, Fredericia C. Her arbejdes med nye og inspirerende aktive byrum, som tilføjer noget nyt og samtidig spiller smukt sammen med byens historiske særpræg. Den nyopførte karré af ejer- og lejeboliger samt erhvervslejemål er første fuldførte projekt i den ambitiøse plan for omdannelsen af den tidligere Kemira-grund til en moderne, attraktiv og velfungerende bydel.

Samspil og dynamik

Frederikshuset er opført på en 2.000 kvm stor rektangulær tidligere industrigrund kaldet byggefelt 6 imellem Oldenborggade og den nye Frederikskanal. Man har disponeret en blanding af almennyttige boliger (3.600 kvm), private ejerboliger (1.600 kvm) og erhvervslejemål (600 kvm). Dette flugter med masterplanen, som inspireret af succesfulde erfaringsgrundlag fra både inden- og udenlandske forbilleder lægger op til et varieret og levende byrum i dynamisk samspil med kanalområdet, gågadeforløbet og resten af byen.

– Den sydvendte placering for enden af den smukke kanal er et godt udgangspunkt for lysindfald og den stemning og summen af liv, som kommer til at karakterisere det kompakte bygningskompleks, fortæller Per Damgaard-Sørensen, som er arkitekt maa og kreativ chef hos Rambøll – Arkitektur & Byudvikling.

– En attraktiv detalje er et trappe- og rampeanlæg ved boligerne ud mod kanalen, som gør det muligt at komme helt ned til vandet.

– Visuelt er Frederikshuset et projekt, hvor man har tænkt sammenhængen med omgivelserne grundigt ind. Den nyanlagte kanal leder tankerne hen på Nyhavn, og efterhånden som de øvrige projekter i masterplanen rejser sig, vil bydelen blive særdeles livlig og attraktiv.

Man kan krydse igennem karréen via flere både åbne og overdækkede portåbninger. De stringente sigtelinjer og den veltilrettelagte logistik er en fin pendant til det centrale Fredericias struktur med de lige og vinkelrette gadeforløb, hvis geometriske enkelhed og praktiske logistiktænkning stammer fra byens særegne historie som arkitekttegnet fæstningsby og voldanlæg.

Markant profil med niveauspring

– Ind mod det frit tilgængelige gårdrum i Frederikshuset er facaderne hvidpudsede. Vi har arbejdet med at få så meget lys ind i den tætte rektangulære karré-struktur som muligt, fortsætter Per Damgaard-Sørensen.

– Arkitekturen varierer udadtil dels ved en facetteret skalmuret facade med tegl af forskellig type og i flere farvenuancer, dels i kraft af bygningshøjden, som går fra to til fem etager. Herved dannes en slags skydeskår, hvorigennem lyset slippes ind, samtidig med at bygningskomplekset får en markant arkitektonisk profil med skarpe niveauspring.

– Her er tilbagelagte gulv-til-loft-vinduespartier og store, indbydende og lyse altaner eller altangange, som enten er vendt mod det grønne gårdrum eller mod kanalen og Lillebælt. Alle lejlighederne er gennemlyste med generøse vinduespartier, og på trods af den kompakte struktur er her stor åbenhed og let tilgang internt og ud mod det omgivende miljø. Bygningernes højde er lavest ud mod kanalen, hvor lyset kommer ind fra syd.

– Vi har arbejdet med detaljer i kant-zonernes udtryk rundt langs boligerne, og forsøgt at trække liv ned i stueetagen med erhvervsdelen, som primært er kontorlejemål, men som i princippet også kan omfatte butikker, siger Per Damgaard-Sørensen.

– Også på førstesalen ud mod Oldenborggade er der erhvervslejemål.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2017 nr. 5

Bolig

Bellarækkerne

Den globale landsby

Biograf

Biograf Waves

Førstesalen blev til biograf

Bolig

Formeriet

I industriens fodspor

Bolig og kontor

Frederikshuset

Kompakt åben karré i ny kanalby

Offentlige kontorer

Furesø Rådhus

Rådhuset med multisal

Butik

Købmagergades Postkontor

Funktionen er ændret, men sjælen er bevaret

Kulturcenter

Multikulturhuset

Kontrastfyldt multikulturhus

Ungdomsbolig

Plus Bolig afdeling 22

Ungdomsboligerne med de røde altaner…

Bolig

Scherfig Hus

I midten af alting

Domicil

SER Hegn

Nyt domicil giver samling og synlighed

Skole

Sundbyøster Skole

Skolens spejl

Bolig og butik

Søborg Hovedgade

Boligkarré med synlige karnapper og altaner

Bolig

Teglbroen Karré K

Kanalboliger i teglets tegn

Bolig

The Hill

Danmarks første svanemærkede lejeboliger