AAB, afd.50
Sjælør Boulevard 91-131
2500
Valby
Danmark
– Det var en udfordrende opgave at udforme og fremstille stålkonstruktionerne, da alt jo ikke nødvendigvis er som forventet på et ældre byggeri, så stålgalgerne, der er monteret direkte på de gamle facader, skal kunne optage tolerancerne i både det eksisterende byggeri og i de nye betonelementer, forklarer Morten Dalsgaard fra firmaet, der også har leveret håndlister og glasomramningen til altanernes sider. Alle stålelementerne er galvaniseret fra fabrikken for at sikre optimal levetid.
De nye køkkener, som alle lejligheder har fået installeret, er i nogenlunde samme størrelse som de oprindelige, men helt tidssvarende og væsentligt mere praktiske.
Sløjfningen af den indeliggende altan har givet plads til en væsentlig større spiseafdeling, der i stedet for en rudimentær spiseplads nu giver plads til et bord til seks. For yderligere at optimere pladsforholdene er der langs facadens indre flugt etableret foldedøre ud til altanen.
Glaspartier i fuld højde i dørene giver et fint dagslysindfald i køkken- og spiseareal.