Nordtårnet

:
april 2016
Nordtårnet - Penthouse

Nordtårnet indeholder i alt 40 boliger, disponeret med tre pr. etage op til og med 13., mens den store penthouse ligger på 14. sal. Idé: Gröning Arkitekter ApS.

Nordtårnet - Klimaskærm

Klimaskærmen på Nordtårnet er udført med betonelementer med teglskaller, såkaldte skærmtegl, hvor murstenen er gennemskåret på langs. Produktion: SHT A/S i Herning.

Nordtårnet - Facade

Nordtårnet er projekteret af Gröning Arkitekter ApS med vægt på udsigt til land og vand – bl.a. fra altaner og etagehøje glaspartier.

previous next

Livet fra oven

At bo i et tårn er ikke mange danskere beskåret. Alligevel er der ved at blive flere af dem. Det skyldes bl.a. Amager Strandpark

Byggefakta

Nordtårnet
Krimsvej
2300 København S
Danmark

Bygherre:
Elf Developement, Nordic Property Vision A/S
Arkitekt:
Gröning Arkitekter
Ingeniør:
Niras A/S
Areal:
4800 kvm.
Byggesum: 
95 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2015 - Februar 2016

“Bare alle nede der/kunne komme med mig her/for at se det hele sådan lidt fra oven!”.

Hvis Alfred Holck, der skrev revyrefrænet til Apollorevyen i 1938, havde kunnet spadsere en tur langs Amager Strand i dag, ville han ikke bare tænke “hvad sagde jeg”, men også forundres over den skyline, som i vor tid er blevet flade Amager forundt.

I forhenværende flossede og nedslidte industriområder er nu skudt en opløben metropolis op, hvis fornemste bygningsemblem er højhuset. Et af de senest tilkomne er Nordtårnet, 40 ejerboliger med adresse på Krimsvej, opført af det ret så aktive bygherrekonsortium Nordic Property Vision, NPV, sammen med ELF Development.

Behovsstyret udvikling

– En interessant og behovsstyret udvikling med en byplan, som med sin gade- og pladsdannelse har referencer til middelalderbyen, men nu i moderne klædning og med udnyttelse af de muligheder, som her byder sig til, observerer arkitekt maa og direktør for Gröning Arkitekter, Claus Gröning. Det er hans tegnestue, som har medvirket til både lokalplanen for området ved Amager Strand og som bl.a. har projekteret højhusene Strandkanten samt Syd- og Nordtårnet.

– Amager Strandpark er blevet en succes, der kan sammenlignes med Klampenborgs Bellevue i 1930’erne, fordi det er gennemtænkt, rettidigt opført og udviklet som en helhed, vurderer Claus Gröning.

Med sine 15 etager er Nordtårnet en af landets højeste beboelsesejendomme. Tårnet indeholder i alt 40 boliger i størrelser fra 76 kvm – dem er der tre af på hver etage – op til topetagens penthouse på godt 200 kvm! Der er bare den ene.

Nærmiljøet er præget af den lange sandstrand og alle de aktiviteter, der knytter sig til den. Det er et af de få steder, hvor man har ægte strandbeliggenhed, samtidig med at city er inden for kort rækkevidde. Alle ydervægge har panoramavinduer
fra gulv til loft for optimal udsigt til både Øresund og landsiden med byens lys om aftenen.

Fritidslivet

Materialerne er holdt i enkle linjer og lyse farver med plankegulve i eg fra norske Boen.

– Placeringen mellem byen og Øresund forpligter. Det har vi tolket derhen, at der skal være gennemlyste lejligheder, så beboerne har udsigt til både byen og havet samtidig, forklarer Claus Gröning.

– Her er den tidssvarende bolig med en modernitet i planløsningerne, som peger hen imod et større fritidsliv, således som vi lever det i dag, forklarer Claus Gröning, hvis tegnestue har gjort bolig­en til sin spidskompetence. Således har den 25 år gamle tegnestue p.t. 50.000 kvm under blyant.

Claus Gröning uddyber, at facader af murværk er valgt til højhustypologien, ikke så meget fordi, murstenen er undtagelsen til facader, når etagehøjden overstiger ti, men fordi murværk udstråler en kvalitet og bonitet, der er passende til en tiltagende celeber adresse med høj herlighedsværdi.

I andre af projekterne på Amager Strand er murværket udført som sandwichkonstruktion med en bagmur af betonelementer, mellemlagt isolering og en afsluttende facademur, muret i klassisk forbandt og skifter.

Skærmtegl

På Nordtårnet er den fremgangsmåde ændret til skærmteglselementer fra SHT i Herning: Færdige betonelementer op til formater på 7,0 × 3,9 m, monteret med indstøbt murværk i form af halve facadesten.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2016 nr. 2

Bolig

AAB, afd.50

Almene boliger – nu med isolering og skærmtegl

Bolig

Aars C

Modernistisk kæmpe i Aars

Plejecenter og genoptræning

Akaciegården

Ældrepleje med både varme og effektivitet

Boliger

Brunevang

Nænsom renovering af almene boliger

Uddannelsescenter

DTU Campus Service

DTU’s nye legeplads

Plejecenter og genoptræning

Egeparken

Nostalgi og hjemlig hygge

Bolig

Hedelundparken afd.4

Hedelundparken i frisk facelift

Forskningscenter

House of Innovation

Detaljernes dronning

Bolig

Nordtårnet

Livet fra oven

Skole

Sophieskolen

Altid tæt på fællesområdet

Uddannelsescenter

SOPU

Det hvide snit

Bolig

Tårnbyparken

Altanliv, version 2

Bolig

Teglhuset

Hybel og hav

Uddannelsescenter

Tietgen Handelsgymnasium

Colosseum med en svævende himmel