Æbleplantagen
Æblegården
4200
Slagelse
Danmark
Skude & Jacobsen A/S oplyser, at hvert eneste af de otte fundamenter er foregået under deres nøje overvågning. De garanterer således, at de nyopførte huse ikke bare står godt og solidt. Det vil de vedblive med at gøre.
Da byggeriet skred frem, overtog Anders Jensen ApS fra Holbæk opgaven som rådgivende ingeniør. Nærmere bestemt i arbejdet med projekteringen af de otte fundamenter, anlægsopgaverne med kloakering samt installation af elektricitet og VVS.
Arbejdet med byggeriet blev påbegyndt i sommeren 2006, og to år senere, i sensommeren 2008 var de første beboere rykket indenfor i de nye boliger.
I efteråret 2008 fik Kirk Ejendomme og de øvrige involverede i projektet så yderligere en anerkendelse for det udførte arbejde, idet Slagelse Kommune præmierede byggeriet i forbindelse med sin årlige Bygningspræmiering af nye anlæg og byggerier i kommunen.
I begrundelsen for præmieringen af projektet udtalte bedømmelsesudvalget blandt andet:
’Æblehaven er den seneste eksempel på en usædvanlig smuk boligbebyggelse, opført med gangafstand til både stationen og bymidten. Ud over et smukt materialevalg med en fin farvesymfoni, udmærker bebyggelsen sig med en spændende, veldisponeret bebyggelsesplan med modsætningsfyldte, varierede uderum, god overfladebehandling med fine detaljer.’
Som synligt bevis på Slagelse Kommunes påskønnelse modtog bygherren, Kirk Ejendomme, diplom, bronzeplade samt en kontant præmie. Arkitekten, Juul & Frost Arkitekter A/S, fik overrakt et diplom.