Artillerihaven

:
november 2015
Artillerihaven - Rækkehusene udefra

Rækkehusene er en del af et totalt udviklingsprojekt i området, som er blevet opført siden 2012 efter en grundig miljøanalyse og screening af DJ Miljø og Geoteknik A/S.

Artillerihaven - Konstruktionerne

Konstruktionerne er enkle og velafprøvede, udført med bærende facader og betondæk fra Spæncom A/S. 

Artillerihaven - Otte stokke

Artillerihaven er otte stokke med rækkehuse, hvoraf de syv er opført, mens den ottende stok er på vej. I alt er der 58 boliger, tegnet af Mangor & Nagel Arkitekter A/S

Artillerihaven, København - Interiøret

Interiøret i boligernes parterre er ikke bare elegant og tidløst, men også robust med EmilCeramica klinker fra H.L. Keramik A/S.

Artillerihaven - Fliser og glaspartier

Grænsen mellem ude og inde udviskes, når facadeskærmen er af glas og fliseformaterne er de samme. Keramiske fliser inde er leveret af H.L. Keramik A/S, Kolding.

previous next

Kartoffelrækker à la mode

Efterhånden er boligen ved vandet ingen sjældenhed i København. Men at den samtidig præsenteres i landsbyens intime og fredfyldte skala - det er en nyhed.

Byggefakta

Artillerihaven
Artillerivej
2300 København S
Danmark

Bygherre:
FB Gruppen A/S
Arkitekt:
Mangor & Nagel A/S
Ingeniør:
Midtconsult A/S
Andre aktører:
Ing Con A/S
Areal:
4300 kvm.
Byggesum: 
62 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2014 - september 2015

’Kartoffelrækkerne’ i København var en nyskabelse i 1880’erne med sin epokegørende arkitektur af F.C. Bøttger. Om det nyopførte ’Artillerihaven’ for enden af Artillerivej kan komme helt op i den oktav, er ikke sikkert. Men det er ingen overdrivelse, at stemningen i dette nye bykvarter ved kanal og vig har en særegen tone og en stille poesi, der kan genkendes fra de historiske rækkehuse på Østerbro. 

Så meget mere forunderlig er den konstatering, når baggrunden samtidig er, at Artillerihaven ligger midt i byens væksteksplosion i terrænet mellem Islands Brygge og Artillerivej. Det var her, man indtil for få år siden bevægede sig i en øde skurby af forladte værkstedsbygninger med tilhørende udhuse fra en udslettet reparationskultur.
Her så driftige udviklingsselskaber muligheden for at bidrage til at forsyne Hovedstadens vokseværk med boliger og butikker og andre faciliteter i høj kurs blandt både ud - og tilflyttere. FB Grupppen A/S, ledet af Hans-Bo Hylding, er sådan et selskab, som på bare tre år har opført på den øvre side af 200 boliger i tre forskellige typologier: Højhuset Bryggeblomsten, længehuset Artillerigården og rækkehusene i Artillerihaven. 

Det er sket på et samlet jordtilliggende med en tilgængelig og flad topografi, placeret omkring en udgravet kanal med vandforsyning fra havneløbet ud for Islands Brygge (under etablering). 

Miljøsikret grund

Inden projektet gik i gang forestod dog et større analysearbejde på grunden, der historisk har været hjemsted for lidt af hvert - fx losseplads - og ikke alt fra en tid, hvor hensynet til det eksterne miljø var så udtalt som i dag. DJ Miljø & Geoteknik fik derfor overdraget opgaven med at undersøge grunden og den jord, der var kortlagt som forurenet.  

For at sikre korrekt håndtering af jord og grundvand samt udarbejde risikovurderinger blev DJ Miljø & Geoteknik P/S anmodet om at varetage myndighedsbehandling, indhentning af tilladelser, udarbejdelse af miljøundersøgelser samt foretage miljøtilsynet. Firmaet står således bag sikringen af, at man i dag kan bo på en totalt oprenset ejendom, udtaget af kortlægning og uden risiko for påvirkning af boligernes indeklima.  

- Det er en gennemgående problemstilling, når et område skifter karakter fra industriel udnyttelse til boligformål og mere sårbare faciliteter: Her gælder helt andre krav og parametre, og tidens syn på miljø og natur har ændret sig radikalt fra dengang til nu, forklarer afdelingsleder, cand.scient. Allan Kastrup fra DJ Miljø & Geoteknik P/S.   

Det nære perspektiv

Imens var det Mangor & Nagel Arkitekter, der som pennefører udarbejdede de tre projekter med entreprenørselskabet IngCon A/S i rollen som styringsvirksomhed. På den måde er det samme hold, der i et samlet kronologisk forløb siden 2012 har skabt forarbejdet, fundamentet og de færdige resultater, som i dag er centralnerven i en hel ny bydel yderst på ’Bryggen’

Det er der kommet et harmonisk og gennemarbejdet facit ud af, varieret ikke alene i høj og tæt-lav bebyggelse, men også gennem farvetonen på facadernes murværk, der går fra mokkabrun over lys gul til Artillerihavens grå, farvespillende sten. 

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 5

Uddannelsescenter

Aalborg Universitet, Esbjerg

Robust byggeri i organisk indpakning

Bolig

Artillerihaven

Kartoffelrækker à la mode

Børneinstitution

Bulderby

En by i børneskala

Ungdomsbolig

Campus Kollegiet

Kollegium med råt beton-look

Hospital

DNU / N2

Dagslyset vigtig del af moderne hospital

Ungdomsbolig

Finlandkaj

Ungdomsboliger på grundlag af gammelt pakhus

Forskningscenter

Force Technology

Ny fortolkning af en eksisterende bygning

Plejecenter og genoptræning

Kjellerup Friplejehjem

Plejehjem med eget uderum til alle

Uddannelsescenter

København Nord

Lyngby, London og den røde løber

Lufthavn

Lufthavn Finger C

Det bedste udgangspunkt for en lang flyvetur

Bolig

Musikhuskvarteret, etape 1

Luksuslejligheder på kajkanten

Hospital

Psykiatrisk Sygehus Aabenraa

Med lyset som ledetråd

Bolig

Strandkanten

Have til byboere

Bolig

Sønderparken, Fredericia

Omfattende sanering med tegl som face-lift