Snejbjerg Skole

:
november 2015
Snejbjerg Skole - Indgang

Snejbjerg Skole står med sin ankomst bag glaspartier som et åben og lysende signal i landskabet.

Snejbjerg Skole - Multihal

Den nye multihal er opført på bærende stål fra Langkjær Stålbyg A/S, der både har produceret og monteret.

Snejbjerg Skole - Skolebygninger

De nye skolebygninger er brudt op i flere volumener for at indpasse de knap 14.000 kvm i omgivelserne.

Snejbjerg Skole - Etagedæk

Etagedækkene i den nye skole er leveret af Spæncom og består af et udvalg i flere dimensioner fra Spanmax programmet.

Snejbjerg Skole - Tag

Snejbjerg Skole er på taget afsluttet med en dug fra Protan A/S. Det er Skantag A/S, som har leveret og monteret de i alt godt 9.000 m2.

previous next

Kulturstøtten

Snejbjerg ved Herning har fået et kulturelt kraftcentrum i form af et lære – og værested som dynamo for mange populære aktiviteter – fra idræt til undervisning

Byggefakta

Snejbjerg Skole
Tanderupvej 28
7400 Herning
Danmark

Bygherre:
Herning Kommune
Arkitekt:
Kjær & Richter Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
C.C. Contractor A/S
Ingeniør:
Midtconsult A/S
Andre aktører:
Vega landskab
Areal:
13900 kvm.
Byggesum: 
189 mio. kr.
Byggeperiode:
juni 2013 - august 2015

Snejbjerg ligger bare fire km fra Hernings centrum. Det gør bydelen til en magnet for købstadsborgere med mod på lidt mere plads til parcelhuset og luft omkring familien. Derfor er der i dag også knap 4000 indbyggere i forstaden, som har grund til at bryste sig af mange tilbud til ‘alle aldre og interesser’, som det hedder i en præsentation på Wikipedia.

Et af den slags tilbud er den spritnye skole, som ikke bare er vitaminer til den opvoksende ungdoms lærdom, men også er blevet et vartegn for kulturen og den sunde fritids sysselsætning. Det er skolen ikke mindst gennem sin beliggenhed vej vejnettet just ved ankomsten til Snejbjerg og med sin tilknytning til Snejbjerg Hallen, som har været et folkeligt samlingspunkt siden sin opførelse i 1969.

Det rolleparti var arkitekterne Kjær & Richter sig meget bevidste fra de første tanker om den nye skole til det færdige resultat 25 mdr. senere: Muligheden for at være med til at skabe de nye bygningsmæssige rammer for den fremtidige Snejbjerg Skole og tilhørende idrætscenter er enestående, skriver Kjær & Richter Arkitekter i sit oplæg til projektet. Med idémæssigt afsæt i programmets og bygherrens intentioner vil den fremtidige skole indskrive sig som et naturligt omdrejningspunkt og hermed markere starten på historien om et nyt lokaltkraftcenter i Snejbjerg.

I alt er den nye skolebygning på knap 14.000 kvm med direkte forbindelse til Snejbjerg Hallen; byggeriet er realiseret i en totalentreprise af C.C. Contractor A/S. Projektet er forfattet og tilrettelagt med et skarpt øje for skolereformens krav om åbenhed og fleksibilitet.

Desuden havde Herning kommune som bygherre en række målsætninger med sin nye skole: Skolen skal udfordre og pirre sanserne, tilgodese mange måder at lære på og varierende undervisningsformer samt udfordre elevernes kreative evner. Skolen skal understøtte faglighed og tværfaglighed, give mulighed for forskellige holdstørrelser og understøtte IT-baserede undervisningsformer. Endelig skal den ikke mindst tilgodese elevernes behov for bevægelse og motorisk træning.

Tilpasning

Samtidig har det været en målsætning for arkitekturen, at et stort bygningsvolumen skal integreres i omgivelserne uden at virke dominerende.

Skolen er disponeret som fem regulære bygningsvolumener, der højdemæssigt varierer fra et til to plan. Den højde- og volumenmæssige variation bevirker, at skolen foretager en skalamæssig stigning mod centrum og Torvet, mens bygningen mod landskabet trappes ned
i skala og forholder sig til terrænet og skolens grønne uderum. Gennem den variation formidler skolen dermed overgangen fra de rekreative landskabsrum mod vest til boligområdet og mødet med aktivitetspladsen mod øst. Kompositionen af bygningsvolumener danner et irregulært og dynamisk centrum, der bliver til et overdækket Torv, hvortil de respektive hjem-, fælles- og fagområder henvender sig.

Torvet er skolens omdrejningspunkt og fremstår som et lyst og venligt forum, der samler alle skolens afsnit i et spændende rumligt forløb af muligheder for at mødes på tværs af årgange og fagligheder. Skoletorvets to niveauer bindes sammen af en bred siddetrappe, mens en direkte trappeforbindelse i tilknytning til hovedindgangen giver adgang til skolens administrationsafsnit på 1. sal.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 5

Uddannelsescenter

Aalborg Universitet, Esbjerg

Robust byggeri i organisk indpakning

Bolig

Artillerihaven

Kartoffelrækker à la mode

Børneinstitution

Bulderby

En by i børneskala

Ungdomsbolig

Campus Kollegiet

Kollegium med råt beton-look

Hospital

DNU / N2

Dagslyset vigtig del af moderne hospital

Ungdomsbolig

Finlandkaj

Ungdomsboliger på grundlag af gammelt pakhus

Forskningscenter

Force Technology

Ny fortolkning af en eksisterende bygning

Plejecenter og genoptræning

Kjellerup Friplejehjem

Plejehjem med eget uderum til alle

Uddannelsescenter

København Nord

Lyngby, London og den røde løber

Lufthavn

Lufthavn Finger C

Det bedste udgangspunkt for en lang flyvetur

Bolig

Musikhuskvarteret, etape 1

Luksuslejligheder på kajkanten

Hospital

Psykiatrisk Sygehus Aabenraa

Med lyset som ledetråd

Bolig

Strandkanten

Have til byboere

Bolig

Sønderparken, Fredericia

Omfattende sanering med tegl som face-lift