Fyrtårnet
Pakhusvej 2-12
2100
København Ø
Danmark
Alle lejligheder placeres på en plint for at sikre de nederste lejligheder mod indsyn fra gaden. Hovedadgangen til boligerne sker fra terræn ad brede, åbne trapper via høje portåbninger nord og syd for bygningerne til et hævet adgangsplan. Der er ligeledes elevatoradgang til det hævede adgangsplan. Fra dette hævede plan er der adgang til boligerne via trapperum med elevator integreret i bygningens gårdfacade. Til boligen hører også en fast p-plads i kælderen under Fyrtårnet, så man fra en elevator har direkte forbindelse til egen entré i lejligheden. Mere direkte kan en forbindelse ikke være – den indre logistik er i orden.
I stedet for sundkig kan man for et étcifret millionbeløb vælge en lejlighed med lydtæt skue ud til den store jernbanesammenslutning ved Kalkbrænderihavnsgade. Faktisk første parket til et inferno af larm og støj, men det er forsøgt vendt til noget positivt – nemlig første parket til en levende flod af aktiviteter. Derfor er der lavet karnapper som en udvidelse af stuen, så man har mulighed for at tage et skridt ud og blive en del af miljøet.