Roth Nordic

:
juni 2008
Roth Nordics nye domicil og logistikcenter forsyner hele Norden og de baltiske lande.
Dette lokale er udset til at være et showroom for Roth Nordics løsninger – de tre varmepumper i forgrunden er i aktiv brug og udnytter termisk energi. CR Electric AS har udført den omfattende installation i huset.
Roth Nordic-domicilet har fået en karakteristisk indgang med en udadskrånende facade.
previous next

Domicil og showroom i ét

Roth Nordic har indrettet sig med nyt domicil og logistikcenter i Frederikssund – baseret på egne energiløsninger

Byggefakta

Roth Nordic
Centervej 5
3600 Frederikssund
Danmark

Bygherre:
Roth Nordic A/S
Bygherrerådgiver:
Mangor & Nagel A/S
Arkitekt:
Ibb byg A/S
Totalentreprenør:
Ibb byg A/S
Areal:
3621 kvm.
Byggesum: 
30 mio. kr.

Roth Nordics nye domicil i Frederikssund er blevet et hus, indbygget med egne løsninger og dermed et demonstrationsprojekt og showroom på samme tid.

Virksomhedens forretningsgrundlag er at kunne tilbyde en energicyklus ”Roth Eco – cirkel” med dels produktion af energi, dels energilagring og dels distribution af energi – i løbet af få år er Roth blevet en af de førende udbydere på det skandinaviske marked inden for komplette installationer af vandbåren gulvvarme og rørsystem for varme-, køle-, og brugsvandsinstallationer.

Parat til præsentation

I det nye domicil har der været mulighed for at indrette sig efter såvel nutidige som fremtidige behov. Produktion af energi sker gennem koncernens egne solfangere og jordvarmepumper. Energilagringen sker i forskellige typer lagrings- og varmtvandstanke, og endelig sker distributionen af energi gennem flere typer af gulvvarmeløsninger – dertil kommer et udendørs system til snesmeltning. Der bliver desuden opsamlet regnvand fra taget, som bruges til alle toiletter og til udendørs brug: vask, rengøring, vanding samt til køling i produktionen.

- De nye faciliteter vil blive brugt til at kunne fremvise alle installationer i drift, da de er samlet i et showroom, hvor vore kunder får mulighed for at se, hvordan Roths VVS-systemer arbejder sammen, siger Torben Madsen, salgschef for Roth Nordic i Danmark.

Omfattende installation

Det er CR Electric A/S, der har udført den komplette el-installation, herunder ABA-installation for Roth Nordic.

Lysinstallationen er opbygget med decentral placeret IBI (Carlo Gavazzi Smart-house), som tillige styrer varme i lagerhal. ABA-anlæg, der tillige kontrollerer ABV, er udført i adresserbar ESMI-løsning fra Groupe Schneider. Belysning er generelt udført med Luminex-produkter og efter kundeønske som indirekte belysning i kontorer.

- Specielt på sagen har været tilslutninger af et bredt program af Roth Nordics egne produkter, bl.a. regnvandsanvendelse for toiletskyl, jordvarmepumpedrift i kaskade og solvarmeanlæg, alt med gasfyret supplementsbackup, fortæller John Kristoffersen fra CR Eletric A/S. På VVS-siden har ansvaret været lagt på Ernst Otto VVS.

Det er Ibb byg i Gadstrup, der har tegnet byggeriet som firmaet også har været totalentreprenør på.

- Det har været et udfordrende byggeri, netop fordi det har været lidt mere teknologisk kompliceret end sædvanlig, og samtidig har bygherre villet have en perfekt udførelse, så vi har været omhyggelige med opførelsen, siger Anders Borre, entreprisechef fra Ibb byg, som er et resultat af fusionen mellem IBCO A/S, IBCO Næstved A/S og B.B. Byggeindustri A/S juli sidste år.

Skrå indgang

Selve byggeriet er et betonhus opført i betonelementer og for lagerhallens vedkommende i sandwichelementer med sort granit fra Expan. Indgangspartiet i administrationsbygningen skrår udad for at skabe lidt dynamik i facaden, der er bygget op over Schüco-profiler gennem Aaholm & Christensen. Der er samtidig anvendt mineralduldspaneler til facaden, og i lagerhallen er der anvendt stål fra Karl Molin til de bærende konstruktioner.

Ibb byg opkøbte for år tilbage 180.000 kvm jord i området, og efter byggemodning er en stor del af det blevet anvendt til erhvervsaktivitet – i dag er der blot tre grunde tilbage.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 2

Bolig

Abildhave

Rækkehuse på historisk grund

Domicil

Actona Company

Trefoldigt showroom

Bolig

Benzons fabrikker

New Yorker-stemning på Halmtorvet

Shoppingcenter

Bryggen

Shoppingcenter med industrielt look

Butikscenter

Bygmestervej

Fugl Føniks landet i Ringe

Domicil

DAFA

Højloftet domicil

Kulturcenter

Det Kongelig Bibliotek

Elegant skrin til Det Kongelige Biblioteks magasin

Zoologisk have

Flodhestehuset

Tropisk bolig i organisk form

Domicil

Frydkjær

Det frække længehus

Bolig

Fyrtårnet

Fyrige og skæve luksusboliger

Butikscenter

Kolding Retailpark

Butikscenter i hesteskoform

Hotel og konference

Nørre Vosborg

Opdatering af en herregård

Domicil

Roth Nordic

Domicil og showroom i ét

Transportcenter

Scania Danmark

Kubisk servicecenter i lækker indpakning

Bolig

Sejlhuset

En levende facade i Ørestaden

Sport

Spektrum Odder

Multihal med mere

Hospital

Sygehus Vendsyssel

Elegant forbinding

Bolig

Søfronten

Nye blokke ved ny sø

Bolig

Sømærket

Mærket af havnen

Domicil

TAS

Affaldsanlægget oser af stil

Bolig

Teglstrup Have

Punkthuse i naturdialog

Sport

Vejle Stadion

Vejle Stadion rykker en liga op