Teglstrup Have

:
juni 2008
Der er udsigt til søen for hovedparten af lejlighederne i Teglstrup Have, som er opført på en naturskøn grund i det nordlige Helsingør.
Der kommer masser af lys ind fra de store vinduespartier ud mod altanen. Gulvene er lagt af tømrer- og snedkervirksomheden bgb a.s..
Til alle boliger hører en sydvest vendt altan, bortset fra stueboligerne i to af husene, der har have i stedet for altan.
Målerskabet er smukt gemt væk i gangen i et skab, der er en integreret del af garderobeskabet – en af boligernes detaljer.
previous next

Punkthuse i naturdialog

Teglstrup Have i Helsingør er opført på en naturskøn grund med søudsigt for de fleste beboere. Byggeriets kubistiske former smelter smukt ind i naturen.

Byggefakta

Teglstrup Have
Teglstrup Have
3000 Helsingør
Danmark

Bygherre:
Goldschmidt Ejendomme A/S
Bygherrerådgiver:
Niras A/S
Arkitekt:
Mangor & Nagel A/S
Totalentreprenør:
Carlo Lorentzen A/S
Ingeniør:
Alectia A/S
Andre aktører:
Frederiksborg Gruppen A/S, Peter Holst Arkitektur & Landskab
Areal:
7000 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst

De gråhvide slanke birketræer strækker sig mod himlen rundt om den lille sø i Teglstrup Have i Helsingørs nordlige bydel. 66 nye ejerboliger er placeret, så flest mulige beboere har udsigt til søen fra deres terrasse. Til alle boliger hører en sydvest-vendt altan, enkelte boliger har to altaner, og stueboligerne i de to huse, der ligger på grundens mere flade terræn, har have i stedet for altan.

Teglstrup Have smelter i sin form på én gang ind i den naturskønne grund nær Teglstrup Hegn, Helsingør Golfklub og Øresund, men adskiller sig også i sine tydelige kubistiske former. Teglstrup Have er udviklet i et samarbejde mellem M. Goldschmidt Ejendomme A/S og Frederiksborg Gruppen A/S.

Fire punkthuse

- Projektet er udført inden for den aftalte tids- og økonomiramme, hvilket ikke mindst skyldes, at vi hele vejen igennem har haft et godt samarbejde med bygherre, fortæller Jens Breinholt, projektleder fra Carlo Lorentzen A/S, der har været totalentreprenør på sagen.

De 66 lejligheder er fordelt i fire punkthuse på hver tre etager. De tre ligger på en stribe og på lidt fladt terræn, hvorimod den sidste ligger bagved de øvrige på en bakke. Punkthusene er yderligere adskilt i tre sektioner, der ligger forskudt i forhold til hinanden, og som matcher fint det kuperede terræn, hvor der er lagt op til et fælles grønt areal med stisystem ned til søen.

Naturen som inspiration

Netop naturen har været en stor inspirationskilde til byggeriet og samtidig en udfordring, f.eks. ligger den første blok på en tre meter tyk betonplade pga. en blød jordbund.

- Byggeriet skal ses som en tilføjelse til naturen. Arealet er jo meget kuperet, og placeringen af blokkene følger efter – især med den sidste, der ligger bag de øvrige. Her kan man vel nærmest sige, at den hopper op ad bakken, fortæller arkitekt Max Møller fra Mangor og Nagel Arkitekter, der har tegnet Teglstrup Have.

Birketræerne omkring søen har da også haft en afgørende betydning for farvevalget i byggeriet.

- Træernes grå og hvide nuancer går igen i vinduesrammerne. Der er altid en grå ramme og to hvide, men den grå farve skifter plads fra bolig til bolig, den hopper fra vindue til vindue, og giver altså udefra en birketræseffekt, lyder det fra Max Møller.

Gule klodser

Byggeriet er holdt i gule teglsten med enkelte lysere og mørkere teglsten, som nuancerer fra standardfarven. Samtidig er der brugt en gulpigmenteret mørtelfuge.

- Overfladen bliver mere homogen i stedet for en kontrast fuge. På den måde fremstår byggeriet som kubistiske gule klodser – også fordi der ikke er noget tagudhæng. Der er nærmest lagt et låg på, så det er bygningerne, der træder i fokus, forklarer Max Møller.

Det er en zinkkant, der runder taget af – et materialevalg, der går igen sammen med galvaniseret stål, som er brugt til altanerne, der har værn i glas og hårdttræ på gulvet.

Gulv til loft-vinduer

Når man træder ind i opgangen er det på et gulv af sort portugisisk skifer. Kontrastfarverne sort og hvid går igen i hele opgangen, hvor der er betontrapper og elevator.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 2

Bolig

Abildhave

Rækkehuse på historisk grund

Domicil

Actona Company

Trefoldigt showroom

Bolig

Benzons fabrikker

New Yorker-stemning på Halmtorvet

Shoppingcenter

Bryggen

Shoppingcenter med industrielt look

Butikscenter

Bygmestervej

Fugl Føniks landet i Ringe

Domicil

DAFA

Højloftet domicil

Kulturcenter

Det Kongelig Bibliotek

Elegant skrin til Det Kongelige Biblioteks magasin

Zoologisk have

Flodhestehuset

Tropisk bolig i organisk form

Domicil

Frydkjær

Det frække længehus

Bolig

Fyrtårnet

Fyrige og skæve luksusboliger

Butikscenter

Kolding Retailpark

Butikscenter i hesteskoform

Hotel og konference

Nørre Vosborg

Opdatering af en herregård

Domicil

Roth Nordic

Domicil og showroom i ét

Transportcenter

Scania Danmark

Kubisk servicecenter i lækker indpakning

Bolig

Sejlhuset

En levende facade i Ørestaden

Sport

Spektrum Odder

Multihal med mere

Hospital

Sygehus Vendsyssel

Elegant forbinding

Bolig

Søfronten

Nye blokke ved ny sø

Bolig

Sømærket

Mærket af havnen

Domicil

TAS

Affaldsanlægget oser af stil

Bolig

Teglstrup Have

Punkthuse i naturdialog

Sport

Vejle Stadion

Vejle Stadion rykker en liga op