Bygmestervej

:
juni 2008
Punkt1 har lejet sig ind i det ene sideskib, hvor store vinduer giver optimale udstillingsmuligheder.
Hovedhuset i tre plan strækker sig ned mod Svendborg-motorvejen, hvor sidebygningernes vinger sørger for maksimum synlighed.
Der røg en etage ekstra på hovedhuset, da kommunen ønskede at placere Jobcenter Fåborg-Midtfyn i centeret. Som en kæmpe Fugl Føniks breder bygningen med de enorme ruder sine vinger ud over grunden.
De kæmpestore ruder måtte stabiliseres med store vindkryds i stål – en løsning, som giver en rå kontrast til det stilrene ydre.
previous next

Fugl Føniks landet i Ringe

En industrigrund med facade mod Svendborg-motorvejen er blevet et attraktivt udstillingsvindue for det nye butikscenter på Bygmestervej i Ringe

Byggefakta

Bygmestervej
Bygmestervej 22
5750 Ringe
Danmark

Bygherre:
JH Invest & Finans ApS
Arkitekt:
Point Architects ApS
Totalentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
Strunge & Hartvigsen Rådgivende Ingeniører A/S
Areal:
6000 kvm.
Byggesum: 
50 mio. kr.

Maksimal synlighed var det vigtigste krav fra bygherren, da stregerne til det nye butikscenter i Ringe skulle tegnes. Når man ligger med motorvejen som nærmeste nabo og tusinder af bilister som daglige tilskuere, ville det være dumt at blive overset. Derfor har man opført en bygning, som breder sig maksimalt ud over grunden og tiltrækker øjets opmærksomhed.

- Ret tidligt i projektet døbte vi byggeriet Fugl Føniks. Med de store, sorte 45° vinger ligner det en stor fugl, der er landet midt på grunden, siger Klaus Stenmann fra Point Architects.

Speciel form

Centeret fremstår stilfuldt i sorte Paroc-plader, hvis rene og enkle stil er med til yderligere at understrege byggeriets markante og specielle form. Det samme er det flade paptag.

Bygningen består af et hovedhus i tre plan og to sideskibe – eller vinger – i ét plan, som breder sig ud til siderne. Det er A-L Stål, som har leveret og monteret stålkonstruktionerne, og der er benyttet HEA 360 til rammerne i hovedhuset og HEA 450 til de andre fag, mens der til overliggerne er brugt IP 330 + 360. De to sideskibe virker som stabilisering for den firkantede hovedbygning, og en momentstiv samling mellem hovedhus og sideskibe har givet en god udnyttelse af stålet. Etagedækkene er udført i beton.

- Oprindeligt var midterbygningen sat op som et 2-etagers byggeri, men da kommunen viste interesse for den administrative del af huset, kom der en tredje etage til, fortæller Klaus Stenmann fra Point Architects.

- På grund af den ekstra etage gik vi lige til kanten af, hvad lokalplanen tillader. Det gjorde, at vi måtte spare på loftshøjden, og derfor valgte vi at placere tagelementerne nede mellem stålspærrene, forklarer Torben Rasmussen fra A-L Stål.

Det er Jobcenter Fåborg-Midtfyn, der i dag holder til i midterbygningens 1. og 2. sal, mens 2 store butiksarealer fylder stueetagen op. Butikkerne er på grund af størrelsen og de store glasfacader særligt velegnede til pladskrævende varegrupper med stort udstillingsbehov.
Jobcenter i nye omgivelser

Jobcenteret er indrettet med adgang for borgerne i den del af huset, der vender ud mod Bygmestervej. Lokalerne er naturligt opdelt af trappen, som fra stueetagens foyer snor sig op gennem de tre etager. Den varmegalvaniserede smedejernstrappe med lyddæmpende trin og elevatorskakten, som også befinder sig midt i lokalet, er omgivet af rå betonvægge, og giver en god kontrast i kontormiljøet. På førstesalen finder man selvhjælpsafdelingen med jobopslag, aviser og computere til jobsøgning, mens ydelseskontoret ligger mere uforstyrret på 2. sal.

To gangarealer fører gennem jobcenterets store kontorareal ned til køkkenet og kantinen, som ligger på anden sal med udsigt til motorvejen.

Det er DEKO loft + væg, som har leveret de indvendige profilvægge, 1090 DEKO PV og DEKO Stardust lofter. Desuden er der leveret BD60 brandkarmvinduer, DEKO GV glasvægge og DEKO FV foldevægge.

Meget iøjnefaldende er de kæmpestore ruder, som giver facaden et åbent og imødekommende udseende og sin helt egen karakter. De største ruder vejer over 800 kg og måler 4300 x 3000 mm. Derfor måtte to sug og et løfteåg tages i brug, da glasset – et lavenergiglas fra Schollglas – skulle kranes, fortæller Glenn Andersen fra Glasalu.

Vindkryds skaber rå kontraster

Da det ikke var muligt at montere de store facader og glas i de omkringliggende Paroc-plader, er der monteret store, synlige stålbeslag, som giver en rå kontrast til det ellers enkle byggeri.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 2

Bolig

Abildhave

Rækkehuse på historisk grund

Domicil

Actona Company

Trefoldigt showroom

Bolig

Benzons fabrikker

New Yorker-stemning på Halmtorvet

Shoppingcenter

Bryggen

Shoppingcenter med industrielt look

Butikscenter

Bygmestervej

Fugl Føniks landet i Ringe

Domicil

DAFA

Højloftet domicil

Kulturcenter

Det Kongelig Bibliotek

Elegant skrin til Det Kongelige Biblioteks magasin

Zoologisk have

Flodhestehuset

Tropisk bolig i organisk form

Domicil

Frydkjær

Det frække længehus

Bolig

Fyrtårnet

Fyrige og skæve luksusboliger

Butikscenter

Kolding Retailpark

Butikscenter i hesteskoform

Hotel og konference

Nørre Vosborg

Opdatering af en herregård

Domicil

Roth Nordic

Domicil og showroom i ét

Transportcenter

Scania Danmark

Kubisk servicecenter i lækker indpakning

Bolig

Sejlhuset

En levende facade i Ørestaden

Sport

Spektrum Odder

Multihal med mere

Hospital

Sygehus Vendsyssel

Elegant forbinding

Bolig

Søfronten

Nye blokke ved ny sø

Bolig

Sømærket

Mærket af havnen

Domicil

TAS

Affaldsanlægget oser af stil

Bolig

Teglstrup Have

Punkthuse i naturdialog

Sport

Vejle Stadion

Vejle Stadion rykker en liga op