Grønttorvet Valby
Retortvej 23-105
2500
Valby
Danmark
– Funktionel og kompromisløs og med potentiale til at bringe karisma til projektet. En trappe, der er valgt med omhu giver gode muligheder for at præge helhedsoplevelsen og stiludtrykket i en bolig, lyder det fra Wood Step.
– Vi oplever øget efterspørgsel, fordi boliger i flere etager er efterspurgt i takt med stigende efterspørgsel på knappere byggearealer, konstaterer projektkonsulent Thomas H. Andersen fra Wood Step, der leverede i alt 41 trappeløb til rækkehusene med et solidt og autentisk udtryk, som er et gennemgående præg i projektet.
Det kan genfindes i køkken-møbleringen, der bl.a. også omfatter et program af velanskrevne hvidevarer, som f.eks. Exhaustos meget populære emhætte ESL145 AER Stripe. Det er en udtræksemhætte til centralt drevet boligventilation, som er beregnet til indbygning i overskab. Stripe har et lavt lydniveau på 27 dB og er nem at rengøre, da glasplade og filter tåler opvaskemaskine. Emhætten er klassificeret i lavenergiklassen; den indbyggede belysning sker med et lysstofrør med et forbrug på beskedne 11W.
Samme kombination af kvalitet og snusfornuft fortsætter ind på boligernes bademiljøer, der er fremstillet som præfabrikerede ”kabiner” af Badelement ApS. Design og standard blev fastlagt i samarbejde med både arkitekt og bygherre, oplyser Badelement.
Resultatet er en helhedsorienteret løsning: På bare ca. 4,5 kvm får man storformat fliser på gulv og i bruseniche, bordplade med integreret vask plus underskab, gulvvarme og belysning med fem indbyggede halogen spots, et væghængt kloset med indbygget cisterne og så endda plads til vaskemaskine og tørretumbler.