Hasselager
Kildeagervej 1-149
8361
Hasselager
Danmark
Arkitema Architects har været med til at udvikle vinduerne, der har markedets bedste varmeisolering. Xframe-vinduer er udelukkende fremstillet af et komposit/glasfiber-materiale, der er rigtig dårligt til at lede kulde, og derfor er fantastisk godt til at holde kulden ude. Materialet har derudover nogle egenskaber, der gør det muligt at fremstille meget slanke og enkle vinduer, der også er med til at trække mere lys ind i boligen.
Komposit har også en lille udvidelseskoefficient og lader sig derfor ikke påvirke af vind og vejr. Vinduerne i dette byggeri er lakeret sorte, hvilket passer godt ind i det grafiske udtryk. Xframe A/S er altid meget tidligt involveret i designet af et byggeri, og vinduerne bliver altid formet til det enkelte projekt. Som fiberbetonen er disse vinduer et velfungerende eksempel på innovative komponenter, der med teknologi og præcision giver både smukkere og mindre energikrævende arkitektur.
For hovedentreprenøren Dansk Boligbyg A/S har opførelsen af de 75 almennyttige boliger for Brabrand Boligforening også været en spændende udfordring. Connovate byggesystem er på mange måder anderledes end traditionelt byggeri, og der har derfor været mange detaljer at diskutere undervejs.
Der er høje krav til præcision og tæthed, hvilket Dansk Boligbyg A/S har taget hånd om. Byggeleder Henrik Brodersen fortæller: