Thors Bakke2

:
juni 2013

De 50 almene boliger i Thors Bakke udgør en markant bygning, der passer elegant ind i bybilledet. Det trappeformede byggeri følger smukt og naturligt grundens skrånende anatomi ned mod Randers midtby.

Væk fra gadesiden har beboerne en sand oase midt i byen. Et lyst gårdrum er anlagt ovenpå parkeringskælderen og hævet ca. 2,5 m over omgivelserne, godt skjult for nysgerrige blikke.

Det er Fårup Betonindustri A/S, der har rejst råhuset inklusiv parkeringskælder

previous next

Kronen på bakken

De 50 almene boliger Thors Bakke i Randers er bygget som en bakke på bakken med en afsluttende krone på værket

Byggefakta

Thors Bakke
Tapperigade 5-7
8900 Randers
Danmark

Bygherre:
Randers Bolig
Bygherrerådgiver:
Arkitema Architects K/S
Arkitekt:
KPF Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Ingeniør:
Stokvad Rådgivende Ingeniører A/S
Areal:
7300 kvm.
Byggesum: 
70 mio. kr.
Byggeperiode:
april 2011 - oktober 2012

Trip, trap, træsko. Det kunne være formlen for det hesteskoformede karrébyggeri Thors Bakke på den tidligere bryggerigrund i Randers. Ved gradvist at formindske etagernes areal har arkitekten elegant formået at tilpasse byggeriet til grundens kuperede anatomi. Trods sine syv etager, hvor byggeriet er højst, er resultatet blevet visuelt let og luftigt. Byggeriet virker nærmest smidigt, som det smyger sig opad bakken og sluttes af med en krone.

Da bryggeriet Thor midt i Randers i starten af årtusindet drejede ølhanen om og veg pladsen for ny udvikling, åbnede det muligheden for at opføre boliger i hjertet af byen – med en formidabel udsigt over fjord, å, havn og bymidte. Den mulighed greb det almene boligselskab RandersBolig og erhvervede sig grunden, trods en relativ høj pris.

Dansk Boligbyg vandt totalentreprisen, og i samarbejde med KPF Arkitekter A/S og det rådgivende ingeniørfirma Stokvad & Kerstens A/S tog man fat på opgaven med at tegne, projektere og bygge 50 almene boliger.

Hul i bakken

Ved første øjekast forestiller man sig, at det har været hurtigt og enkelt at støbe fundamentet. Men her tager man fejl, forklarer ingeniør og partner Henrik Krogh Sloth fra Stokvad & Kerstens:

- En del af byggegrunden var faktisk et stort hul. Visse steder måtte vi fylde fem meter sand og grus på, så det var ikke ‘bare lige’ at grave ind i skråningen. Men derefter gik det både fremad og op i et rask tempo.

Projektleder Michael Hansen fra Dansk Boligbyg supplerer med, at byggeriet var en logistisk udfordring:

- Det kræver altid lidt ekstra at bygge midt inde i byen. Til den ene side havde vi et andet igangværende byggeri, og på to af de andre sider var der veje, som vi ikke måtte blokere. Men heldigvis kommer man langt med planlægning, fleksibilitet og forstående naboer og samarbejdspartnere, siger han.

Åndehul i byen

Det færdige byggeri er en hesteskoformet bygning med et samlet etageareal på ca. 7.300 kvm fordelt på tre-syv etager. De 50 boliger er på 85-117 kvm, og har fra stueplan til sjette etage et boligareal på næsten 5.200 kvm. Under bygningen har beboerne både P-kælder, fælleslokale og depotrum. Ovenpå P-kælderen – inde i hesteskoen – er anlagt et grønt gårdrum, hævet over gadeniveau og dermed skjult for forbipasserendes nysgerrige øjne. En sand oase midt inde i byen.

Det er Fårup Betonindustri A/S, der har rejst råhuset inklusiv parkeringskælder - virksomheden har leveret samtlige vægelementer, dækelementer og altaner og har samtidig udført den samlede montage, hvilket nu er en ret sædvanlig opgave for virksomheden.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2013 nr. 3

Lufthavn

Aalborg Lufthavn

Persienner klarer sollys og flymotorer

Bolig

Brøndby Nord

Fra eternit til naturskifer

Skole

Christiansfeld Skole

Knaldgule facader omfavner skolens historie

Hotel og konference

d'Angleterre

Velkommen, Mr. Springsteen

Bolig

Hasselager

Boligernes styrke ligger i det minimale

Domicil

Hempel

Domicil med hjerte og nerve

Bilhus

Henrik Larsen Biler

Larsens bilparadis

Offentlige kontorer

Holstebro Rådhus

Luftigt appendix til rådhuset

Bolig

Hørkær parcel A

Almene boliger i menneskelig skala

Domicil

Industriens Hus

Magtens korridorer - nu med ovenlys

Bolig

Isbjerget

Isbjerget

Domicil

Lego Innovation House

Danmarks største legeplads som arbejdsplads

Bolig

Strandkanten

Energisk arbejde bag energivenlig elegance

Bolig

Thors Bakke2

Kronen på bakken