Industriens Hus

Der har endnu ikke været store jubelkor i den anledning; men faktisk er et af hovedstaden Københavns gabende sår nu helet op i den endeløse række af kvæstelser i anledning af metro, forsyningslinjer og almen ekspansion. Og endda er rekonvalescensen sket i skønhed, poesi og empati: Dansk Industri er vendt hjem.

Efter to år i eksil er den magtfulde brancheforening, som forener dansk industris ypperste, atter på plads i den bygning, der har endnu større brandingværdi end selveste Rådhuspladsen.

Industriens Hus

Af samme grund skrives den ellers så eftertragtede adresse – Rådhuspladsen – ikke på snailmail til DI. Højborgen har i fire årtier haft sit eget postnummer.

Med denne statiske omstændighed på plads er vi fremme ved pointen: Intet andet er ved det gamle i Industriens Hus 2013. Hovedorganisationen Dansk Industri har med sit nye domicil fortsat rækken af dybderensende bygningsindgreb i København, nogle, der allerede tæller førende statsinstitutioner, cremen af finanskoncerner og nationens toneangivende kulturscener. Med ny arkitektur tegner de alle konturerne af en demokratiseringsproces, der hylder åbenhed, transparens og et Danmark, hvor få har for meget, færre for lidt. Langt højere bjerge så vide på jord, javist, men her hos os har vi sans for detaljen og for folkestyre i øjenhøjde. Om holdbarhedsdatoen for det udsagn er overskredet, skal vi ikke tage stilling til her.

Nu har magtens korridorer i hvert fald fået ovenlys.

At bygherren bag det kolossale hus tegner en tilsvarende mægtig forsamling af industrielle virksomheder er en kendsgerning; men det har været vigtigt for Dansk Industri i sit valg af arkitektur til 2013-udgaven, at det ikke er et påtrængende budskab. Ikke mindst derfor faldt det forslag i smag, der i 2009 landede på bordet fra den unge og mindre hypede tegnestue Transform Arkitekter. Med arkitekt maa Lars Bendrup som pennefører havde Transform fundet den formel, der skulle til for ikke bare at feje konkurrencens mægtigere kolleger af banen; men i endnu højere grad til at få en mastodont på over 40.000 kvm bruttoareal, fordelt på otte fuldhøje etager, til at artikulere det prominente hjørne med en tiltale, danskerne vil forstå uden at forfalde til magtfuldkommen brynde.

- Samtidig ‘stjæler’ en så stor konstruktion uundgåeligt en luns af byrummet, forklarer Lars Bendrup; det var vigtigt for Dansk Industri at give noget tilbage, så Industriens Hus ikke bare er grænsende til Rådhuspladsen, men bliver en naturlig del af pladsen – og vice versa.

Allemandsland

Den opgave har Transform løst med anvendelsen af flere greb. Det nye hus har bevaret og ekspanderet det betonbaserede grundgrid fra det nu fortidige domicil af Erik Møller Arkitekter fra 1974.

Udvidelsens 17.000 kvm er redegjort med en ekstra etage samt en intensivering af det bebyggede areal. Tillagte etagedæk er udført på bærende konstruktioner af kompositbjælker, den såkaldte Delta, fra Peikko Danmark. Igen er kompositbjælkerne - i alt 4.000 m (!) - valgt fordi kombinationen af stål og beton kan udføres i slankere dimensioner og dermed giver mere plads til de ofte fyldige installationer i et moderne erhvervshus.