Sems Have
Parkvej 15
4000
Roskilde
Danmark
Man træder direkte ind i et meget rummeligt køkken/alrum med direkte adgang til stuen. Herfra er der adgang til et soveværelse. En trappe fører op til to værelser, der er placeret i tredje sals højde. Herfra kan man kigge ned i det store køkkenalrum, der strækker sig op gennem to etager. Det giver lejlighederne et ganske specielt rummeligt og meget lyst indtryk. På den øverste etage får man den indlysende forklaring på boligernes popularitet. Der er udsigt til Roskilde Fjord og den majestætiske Roskilde Domkirke.
- Indretningen af lejlighederne har nøje fulgt det eksisterende betonskelet, fortæller Franz Bræmer.
- Specielt her i blok B, ses de meget tydeligt. Vi har valgt at lade dem være synlige, frem for at sætte gipspladerne, så væggene bliver helt lige. Det har været med til at give hver bolig et helt særligt præg, som vi er rigtig godt tilfredse med.
Takket været arkitektens kreative forslag til udformningen af byggeriet, fremstår de to huse nu som en mere naturlig del af det store boligområde. Hvor de tidligere vakte opmærksomhed på grund af deres aparte fremtoning, er nu fordi de fremstår nye og indbydende. En sidste detalje, arkitekten havde blik for, var selve bygningernes tagkonstruktion. Der er lagt helt nyt tag på begge huse. Bygget op fra grunden og begge med en hældning på 30 grader.