Føtex Kolding
Sdr. Ringvej/Vonsildvej
6000
Kolding
Danmark
Ved en af det sydlige Koldings mest trafikerede indfaldsveje har bybilledet ændret sig markant. Hvor der for blot et års tid siden lå en tidligere trælasthandel, ligger der i dag det nyeste skud på stammen af Føtex-varehuse. Et moderne, imødekommende og harmonisk byggeri på 3.700 kvm opført på en 13.800 kvm stor grund og med p-pladser til 210 biler.
Inden byggeriet kunne gå i gang, blev de gamle bygninger og hele arealet ryddet, ligesom jorden blev renset og en stor sandpude etableret. Samtidig forbedrede bygherren Dansk Supermarked tilkørselsforholdene og øgede trafiksikkerheden ved at etablere en svingbane og lysregulering.
Føtex Kolding Syd er tegnet af Arkitema, mens Rambøll har stået for beregningerne. De bærende vægge er betonelementer, som har fået en klimaskærm af rødbrune teglsten med et levende og klædeligt spil.
Tagbeklædningen er tagpap fra Phønix Tag, som også har stået for levering og montering af det 36,5 kW store solcelleanlæg placeret på taget. For at synliggøre brugen af solceller overfor kunderne, er der anbragt et panel i varehusets ved indgangsparti.
Hos totalleverandøren KPC A/S fortæller projektleder Hans Wagner Pedersen, at solcelleanlægget er med til at sikre, at byggeriet overholder energirammen:
- Ud over at udnytte solens energi, genvindes varmen fra de mange køleanlæg, der står på taget. Via vekslere sendes varmen ned i butikkens radiatorer, ligesom det bruges til varmt vand i hanerne.
Gulvet i den 3.700 kvm store butik er udført som en fugefri Confalt-belægning, der kombinerer den høje styrke i cementbaseret mørtel med fleksibiliteten i asfalt. Confalt er specielt velegnet til høje kontakttryk fra trucks og reoler.
Energibesparelse er også en vigtig parameter, når der – lidt populært sagt – skal lukkes huller inde i butikken.
Fra Dan-Doors A/S i Skanderborg fortæller sales manager Per A. Pedersen: