Brunevang

:
april 2016
Brunevang - Facade
Brunevang - Køkkener

Ca. halvdelen af lejlighederne i Brunevang har fået nye køkkener fra JKE Design A/S. Beboerne har haft indflydelse på køkkenernes udformning, bl.a. i valget af låger og skuffeforstykker.

Brunevang - Altaner

Alle lejligheder har fået nye og meget større altaner, i stueetagen med direkte adgang til små, private haver.

Brunevang - Udearealer

Udearealerne indrettes med ny belægning, belysning og beplantning til rekreative områder til ophold, leg, sport, tøjtørring og meget mere.

Brunevang - Trapper

Wood Step A/S har leveret og monteret de halvsvingstrapper, der forbinder etagerne i de nye toplanslejligheder. Trapperne er individuelt tilpasset de forskelligt udformede lejligheder.

previous next

Nænsom renovering af almene boliger

Sider

Byggefakta

Brunevang
Brunevang
2610 Rødovre
Danmark

Bygherre:
Postfunktionærernes Andels Boligforening
Totalrådgiver:
Holmsgaard A/S
Arkitekt:
Mangor & Nagel A/S
Hovedentreprenør:
Einar Kornerup A/S
Andre aktører:
Holmsgaard A/S
Areal:
17000 kvm.
Byggesum: 
130 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2014 - april 2016

– Der er mange af de gamle beboere, der har boet her i mange år, som er ved at falde fra, så for at kunne tiltrække nye beboere ville man også have en større forskellighed i lejlighedstyperne. Udearealerne har også fyldt meget i projektet, ikke mindst på grund af støj fra motorvejen, der påvirker hele området, både ude og inde. Som supplement til Vejdirektoratets støjskærm fik vi den idé at lave nogle høje boliger, der skærmer for alle de andre i bebyggelsen, og så gør vi til gengæld virkelig en indsats for at isolere facaderne godt ud mod vejen og støjen med bl.a. “russervinduer”, der er støjdæmpende, selv når de er åbne, siger Karsten Nagel.

– De fire blokke, C, D, E, F, der ligger ud til motorvejen, har nogenlunde samme længde som de andre, men de bygges sammen til en slange og får bygget en til tre etager ovenpå, sådan at bygningen kommer til at medvirke til støjafskærmningen af hele området, forklarer Karsten Nagel.

De nye boliger, der bygges imellem og oven på de eksisterende, bliver meget varierede i deres udformning og planløsninger og kommer til at spænde fra to-rumsboliger på 73 kvm og til femværelses familieboliger på 115 kvm i to etager.

Renovering af de 12 blokke

De 12 midterste blokke har i løbet af de seneste to år været igennem en omfattende renovering, som entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S har stået for.

– En af de største udfordringer var, at der ikke er to blokke, der er ens, selv om de er bygget på samme tid, og det gælder ikke mindst installationerne, så vi har måttet gå til hver enkelt bygning og hver lejlighed helt individuelt, forklarer entreprisechef Svend Eichstedt.

– Inden vi gik rigtigt i gang med blok A og B, fik vi lov at lave to prøvelejligheder, der blev totalrenoveret, og det var guld værd. Da vi først fik taget hul på alle arbejderne, var der så mange ting, der ikke i praksis var, som vi troede. Grundlæggende er alle indvendige installationer blevet udskiftet, både el, vvs og ventilation. Og så er alle badeværelser blevet udskiftet og ca. halvdelen af køkkenerne. De lejligheder, der stod tomme, har man desuden valgt at sætte totalt i stand med maling og afslebne gulve.

Beboelse under renoveringen

Nogle lejligheder er renoveret, mens folk boede der, andre blevet genhuset under byggeriet, mens atter andre er fraflyttet, men der har boet nogen i alle blokkene gennem hele forløbet, og det har været meget udfordrende. Vi har skullet sørge for, at der var vand og tørklosetter til dem, der valgte at blive boende under processen. I øvrigt har det været muligt at genhuse alle internt i bebyggelsen, siger Svend Eichstedt.

– I de fire blokke, hvor der er lavet toplanslejligheder, har vi udskiftet hele tagkonstruktionen og skåret hul i dækket, så der kunne etableres trappe mellem etagerne i lejlighederne. Disse lejligheder er blevet totalt renoveret efter, at de oprindelige beboere var fraflyttet. Det var oprindeligt meningen, at der også skulle laves horisontale lejlighedssammenlægninger, men i praksis er der kun lavet en enkelt i blok I.

De øvrige tage er blevet isoleret og har fået nye undertage og nye tegl. Alle tage er blevet forsynet med solceller, der supplerer strømmen til fællesbelysningen. Gavlene er blevet isoleret og har fået nye skalmure, og der er kommet nye og betydeligt større altaner, hvor de nederste har trappe ned til haven, fortæller Svend Eichstedt.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2016 nr. 2

Bolig

AAB, afd.50

Almene boliger – nu med isolering og skærmtegl

Bolig

Aars C

Modernistisk kæmpe i Aars

Plejecenter og genoptræning

Akaciegården

Ældrepleje med både varme og effektivitet

Boliger

Brunevang

Nænsom renovering af almene boliger

Uddannelsescenter

DTU Campus Service

DTU’s nye legeplads

Plejecenter og genoptræning

Egeparken

Nostalgi og hjemlig hygge

Bolig

Hedelundparken afd.4

Hedelundparken i frisk facelift

Forskningscenter

House of Innovation

Detaljernes dronning

Bolig

Nordtårnet

Livet fra oven

Skole

Sophieskolen

Altid tæt på fællesområdet

Uddannelsescenter

SOPU

Det hvide snit

Bolig

Tårnbyparken

Altanliv, version 2

Bolig

Teglhuset

Hybel og hav

Uddannelsescenter

Tietgen Handelsgymnasium

Colosseum med en svævende himmel