Brightpoint

:
marts 2008
Fra bygningens ankomstside aflæser man tydeligt idéen om vinklerne, der omslutter volumenet. Indgangspartiet er fint artikuleret ligesom den røde træfacade afspejler det lukkede auditorium. Årstiderne Arkitekter har tegnet bygningen i samarbejde med Sjælsø Retail Danmark.
Årstiderne Arkitekter har tænkt atriet som virksomhedens samlende piazza, hvor man orienterer sig og mødes. Et aktivt og levende rum.
Der er en fin dynamik mellem facadefremspringene og vinklens store ramme. Facadefremspringene er leveret færdig af Dankvist.
previous next

Skarpe volumener og skiftende facader

Selv med motorvejsfart oplever man Brightpoints nye domicil som et markant og spændende byggeri med sans for skala og materialer

Byggefakta

Brightpoint
Jens Terp-Nielsens Vej 13
6200 Åbenrå
Danmark

Bygherre:
Sjælsø Gruppen A/S
Arkitekt:
Årstiderne Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Sjælsø Gruppen A/S
Ingeniør:
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Areal:
8800 kvm.
Byggesum: 
112 mio. kr.

Brightpoint, der tidligere hed Dangaard Telecom, er flyttet fra Padborg. En brand tvang firmaet i midlertidige lokaler, der nu er udskiftet med et helt nyt domicil. Brightpoint er distributør af mobiltelefoner og andet kommunikationsudstyr. Beliggenheden i Aabenraa ved motorvejsafkørslen er attraktiv for Brightpoint, fordi virksomheden lettere tiltrækker nye medarbejdere, og eksponeringen er ret effektiv reklame for virksomheden. I området oplever man en positiv spiral af byggeaktivitet omkring motorvejen.

Facader med dynamik

Årstiderne Arkitekter har meget erfaring i opførelsen af domiciler og har tegnet dette hovedsæde med sikker hånd. Hovedgrebet er enkelt og gennemført. To vinkelformede volumener omslutter et indre atrium med ovenlys, der dog ikke er synligt udefra. Dette sammensatte udtryk er tydeliggjort på mange måder, fx ved at vinklerne ikke ”når sammen”. Indgangspartiet udfylder mellemrummet, ligesom store møderum i glas samler volumenerne mod motorvejen. Mørke rammer i stål giver de store volumener en klar geometrisk form, der får dem til at svæve lidt over marken. Facaderne er opbygget af lyse, syrede sandwichelementer med vinduespartier i natureloxeret aluminium imellem. De vertikalt orienterede vinduer i 3 etager er placeret i et mønster, der giver den samlede facade en lethed og variation. Etagedækkene er ”skjult” i facaden, hvorved en balance mellem de vertikale og horisontale elementer opstår. Inden for rammerne bliver facaderytmen brudt ved store facadefremspring beklædt med aluminium. Dankvist ApS har opbygget partierne på værkstedet og leveret dem færdige på pladsen, klar til at sætte vinduer i. Det største er 14 meter langt.

Granit som gennemgående materiale

På indgangssiden af Brightpoint kommer udtrykket med de store vinkler tydeligt frem, idet den ene næsten svæver over jorden. Facaden er her uden fremspring, men til gengæld er der fjernet et hjørne ved kantinen øverst, og et stort parti er beklædt med røde trælister, hvor auditoriet ligger bag. Den røde farve har en stærk effekt på de ellers grå nuancer i facaden. Hovedtrappen er bred og skabt med en vandkunst – der flot fremhæver den sorte granit, trappen er lavet af. Gavlene er også beklædt med basalt brændt granit, der underbygger idéen om de skarpe volumener. Indenfor er det samlende torv også belagt med granit, som en fin modvægt til det ellers hvide og lyse rum. Årstiderne Arkitekter har valgt også indenfor at bruge den røde farve til et enkelt, centralt element: virksomhedens hjerte. Fra gangbroen på første sal er der adgang til et mellemstort møderum formet i bløde kurver og beklædt med vertikale, røde trælister. Et stort træ er også på vej til piazzaens midte.

Atriet med sine gangbroer på langs og tværs giver luft i huset og er samtidigt med til at forbinde virksomhedens ansatte. Hovedtrappen er udført af BJ Stål A/S, ligesom rækværket rundt om atriet. BJ Stål har også stået for al VVS-arbejde og ventilation. Fra atriet er der direkte adgang til et auditorium med plads til 200 mennesker. Kantinen er derimod placeret på øverste etage væk fra motorvejen, med udsigt over landskabet. Der er også adgang til en sydvendt tagterrasse.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 1

Domicil

Brightpoint

Skarpe volumener og skiftende facader

Domicil

Deloitte

Rummeligt atriumhus

Kontorhus

Energinet.dk

Svævende domicil til Energinet.dk

Bolig

Firkløverparken

Fleksible kvalitetsboliger i Firkløverparken

Museum

Fuglsang Kunstmuseum

Kunst, kultur og natur i ét

Domicil

Heden & Fjorden

Funktionalitet frem for alt

Offentlige kontorer

Hillerød Rådhus

Den moderne sognegård

Hospital

Højbakkegård

De store dyrs hospital

Domicil

J. Kruuse A/S

Effektivitet møder nordisk elegance

Bolig

Kidholm

Sydhavnens nye facader

Transportcenter

Leman

Transportcenter med hightech

Domicil

Lyreco Danmark

En velsmurt maskine

Butikscenter

Middelfartvej

Stærke kædebutikker og luksuriøs fitness

Domicil

NNIT

Åbent hus

Kulturcenter

Skuespilhuset

Et hjerte af sten

Sport

Sydthy Kurbad

Vestjysk forkælelse under stjernehimlen