NNIT

:
marts 2008
NNIT kantine, leveret af Duba-B8: 4Eating-borde, tilsat Rexite-stolen Olivia i flere farver. Arnesco er dansk agent for Rexite.
Det lyse atrium overdækkes af et ovenlys, udført af Marius Hansen Facader med bl.a. Wicona profilsystemer. Atriumet er præget af et flot stykke malerarbejde fra Brdr. Jakobsen A/S.
Åbenhed og fleksibilitet signaleres med facadesproget, som er åbent i underetagen, men dynamisk skiftende i de øvrige etager. Arkitektur: Dissing & Weitling A/S.
Åbenhed og fleksibilitet signaleres med facadesproget, som er åbent i underetagen, men dynamisk skiftende i de øvrige etager. Arkitektur: Dissing & Weitling A/S.
Pausegrupper på etagerne er møbleret med Offecct-stolen Solitaire, tegnet af Alfredo Häberli, leveret af Duba-B8 A/S.
Åbent kontormiljø med møblering fra Duba-B8, System IQ, på tekstile belægninger fra Ege Contract, epoca pro, i farven lys grå.
previous next

Åbent hus

Novo Nordisk IT, NNIT, er flyttet i nyt hjem på Buddingevej i Gladsaxe. Huset markedsfører troværdighed, autenticitet, fleksibilitet og åbenhed

Byggefakta

NNIT
Østmarken 3
2860 Søborg
Danmark

Bygherre:
Sjælsø Gruppen A/S
Bygherrerådgiver:
NNE Pharmaplan A/S
Arkitekt:
Dissing+Weitling architecture A/S
Totalentreprenør:
Hoffmann A/S
Ingeniør:
Niras A/S
Areal:
6000 kvm.
Byggesum: 
125 mio. kr.

NNIT A/S er flyttet i nyt domicil i Søborg. Man skal lede lidt efter det, for det nye 6.000 kvm store hus ligger ikke i første række til Buddingevej. Men finder man først derned, er det besværet værd. De nye rammer for Novo Nordisks for længst udskilte IT-virksomhed har en særegen personlighed, en aura, næsten, der ordløst fortæller om kultur og kerneværdier, målsætning og medarbejdere.

Et åbent hus er det, et hus for alle, men også et fleksibelt hus og mere end noget andet, nok, et hus, der skal signalere troværdighed. NNIT tilbyder alt inden for IT-udvikling, implementering og vedligeholdelse af systemer, så tillid og åbenhed i kunderelationer er afgørende.

Vægt på autencitet

Det budskab formidles med det nye domicil, tegnet af Dissing & Weitling A/S med arkitekt MAA Kresten Kirkegaard som fører af pennen. I samarbejde med facadeentreprenøren Marius Hansen Facader A/S fremstår huset med facader, der fortæller om en innovativ virksomhed, hvor åbenhed og autenticitet spiller en hovedrolle.

Den hvide overdel fremstår med en stram og regulær geometri med udskæringer for vinduer i nicher over de to etager. Underdelens varierede geometri beriger facadeoplevelsen ved modspil til den stramme overdel. Det sker ved underdelens opløste form med bygningselementer, der skyder frem fra hovedformen.

De fremskudte facadedele i stueetagen er zinkbeklædte, mens de lette facadedele, som ligger tilbagetrukket er af gråfarvede stålplader. Det var her Marius Hansen Facader leverede en flot præstation med præcist formede kassetter og glas i Wicona profilsystemer Wictec 50 fra Hydro Building Systems. Wictec 50 er det fleksible profilsystem i aluminium, der kan anvendes til alle former for lette facader med glas og aluminium.

Panoptisk oplevelse

Fra første skridt forbi receptionen og ind i atriet opleves en glasklar transparens med en panoptisk oplevelse af hele huset. Det skyldes dels den formidable åbenhed med indkig til samtlige etager, synlige bag hvidmalede balværn, dels og ikke mindst det vellykkede ovenlys i proportioner, der netop klæder dette hus: Ikke teknologisk påståeligt eller brovtende, men naturligt til stede som en florlet beklædning af himlen: Se dette lys. Udførelsen stod Marius Hansen Facader A/S for med Wicona Wictec 50.

Farveholdning

Åbenhed og transparens fortsætter i apteringen af huset, som DEKO loft+væg tog sig af med en bred løsning, bestående af DEKO FG fuldglasvægge med folieafmærkning, DEKO FG døre i aluminiumkarme og trædøre, system DEKO med aluminiumkarme. Dertil kommer traditionelle gipsvægge og Rockfon Sonar-lofter i synligt 24 mm skinnesystem.

Den elegante udnyttelse af dagslyset suppleres af en gennemgående farveholdning, der udnævner råhvid (NCS 0500) til husets tema, brudt af træindslag med en lys grå (NCS 1002). Løsningen blev udført af malervirksomheden Brdr. Jakobsen, der stod for glasfilt på gips og beton og efterfølgende maling med de transparente farver med dæmpet glans (7-10 på glansskalaen).

Resultatet er ganske markant, ikke mindst i atriet og på hovedtrappen, hvor hvide vægge er en flot ramme omkring ståltrappen fra Fyns Smedejernstrapper A/S. Trappen forbinder fire etager, fordi arkitekturen udnytter et terrænfald fra forpladsens tre etager til haveområdets fire.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 1

Domicil

Brightpoint

Skarpe volumener og skiftende facader

Domicil

Deloitte

Rummeligt atriumhus

Kontorhus

Energinet.dk

Svævende domicil til Energinet.dk

Bolig

Firkløverparken

Fleksible kvalitetsboliger i Firkløverparken

Museum

Fuglsang Kunstmuseum

Kunst, kultur og natur i ét

Domicil

Heden & Fjorden

Funktionalitet frem for alt

Offentlige kontorer

Hillerød Rådhus

Den moderne sognegård

Hospital

Højbakkegård

De store dyrs hospital

Domicil

J. Kruuse A/S

Effektivitet møder nordisk elegance

Bolig

Kidholm

Sydhavnens nye facader

Transportcenter

Leman

Transportcenter med hightech

Domicil

Lyreco Danmark

En velsmurt maskine

Butikscenter

Middelfartvej

Stærke kædebutikker og luksuriøs fitness

Domicil

NNIT

Åbent hus

Kulturcenter

Skuespilhuset

Et hjerte af sten

Sport

Sydthy Kurbad

Vestjysk forkælelse under stjernehimlen