Højbakkegård

:
marts 2008
Sandwichbeton, egetræsbeklædning og høje glaspartier i shedtaget ved hovedindgangen til hospitalet på Højbakkegård.
Gandrup Elementfabrik har leveret sandwich-betonelementer med isolering. Facadebeklædningen uden på staldene er af egetræ, monteret af Elindco.
Laboratoriet har udstyr fra IC Inventar med praktiske ristehylder.
Gummigulve, epoxymalede vægge og hestelifte anbragt i loftet.
Toiletkerner er anbragt som fritstående elementer i den højloftede laboratoriebygning. En speciel detalje udført af Elindco.
previous next

De store dyrs hospital

Shedtag med store lysindfald og et miks af nøgternt staldbyggeri og sterile laboratoriemiljøer præger det nye universitetshospital på Højbakkegård ved Taastrup

Byggefakta

Højbakkegård
Højbakkegård Allé 4
2630 Taastrup
Danmark

Bygherre:
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Arkitekt:
Rørbæk & Møller Arkitekter ApS
Totalentreprenør:
Einar Kornerup A/S, Elindco Byggefirma A/S, YIT A/S
Ingeniør:
Moe & Brødsgaard A/S
Areal:
7500 kvm.
Byggesum: 
115 mio. kr.

Danish Crown lukker landets sidste deciderede hesteslagteri omtrent samtidig med, at Universitetshospitalet for Store Husdyr – heriblandt heste – bliver indviet. Der er ingen forbindelse mellem de to begivenheder, og så alligevel: De hesteinteresserede teenagepiger har forlængst gennemtrumfet deres veto mod hestekød på familiernes middagsborde. Nu stormer de i en lidt ældre udgave ind på uddannelserne under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer i en grad, der kræver fysiske udvidelser af undervisningsfaciliteterne.

Institut med tradition

Højbakkegård ved Taastrup hørte indtil for nyligt under Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole. Denne traditionsrige institution er nu fusioneret ind i Københavns Universitet i det førnævnte fakultet, der også bærer det strømlinede navn Life. Sideløbende gennemfører institutionen en tretrinsraket i byggeaktivitet: Først en renovering af undervisningsfaciliteter på Frederiksberg for at imødekomme merindtaget af veterinærstuderende. Dernæst opførelsen af stordyrshospitalet med tilhørende laboratorier, stalde samt forsknings- og undervisningslokaler som den største etape. Endelig udbydes i efteråret 2008 tredje del, som bliver Universitetshospitalet for Mindre Husdyr, ligeledes beliggende på Frederiksberg.

Arkitektkrav blev lempet

Højbakkegård-projektet er delt op i et hesteafsnit og en afdeling for produktionsdyr. Her tænkes på køer og grise og i et vist omfang får og geder. Rørbæk og Møller Arkitekter, Charlottenlund, måtte forholde sig til det oprindelige Højbakkegård, nu Jordbrugsvidenskabeligt Institut, som blev opført omkring 1970 efter tegninger af kapaciteterne Steen Eiler Rasmussen og Mogens Koch. Det nye byggeri skulle indpasses i grundstrukturen i det gamle, og det gav visse problemer:

- Vi skulle respektere taghældningen på de oprindelige længer bestående af sadeltag med forskudt kip og en lav tagfod. Men med behovet for at kunne komme ind og ud med gaffeltrucks og heste mange steder i de nye bygninger var dette umuligt. Vi søgte og fik dispensation fra lokalplanen til at gennemføre shedtagsløsningen, som efterfølgende er blevet anerkendt for sine dagslyskvaliteter og sin æstetiske betydning for byggeriet, fortæller sagsarkitekt Nicolai Overgaard, Rørbæk og Møller Arkitekter.

De nordvendte høje, lodrette glaspartier i shedtaget leverer store mængder af funktionelt dagslys til hospitalsafsnittet uden at genere følsomme dyr med solreflekser. I den tilstødende Bygning 8-51, der er ombygget fra maskinhal til laboratorium, er de murede toiletrum åbne opadtil, således at de kan oplyses af ovenlys og pendler i loftet.

Gulve af egetræsklodser

EU-udbuddet om udvidelsen af Højbakkegård blev opdelt i tre storentrepriser. Råhuset ved Einar Kornerup A/S, blev opført som stålkonstruktioner med højisolerede sandwichvægge fra Gandrup Element A/S. De 36 cm tykke betonvægge opfylder UV-værdien i BR 2008 samtidig med, at de er tidsbesparende at anvende i byggeprocessen. Gandrup Element har leveret knap 8.000 kvm til projektet, suppleret af en anden nordjysk betonproducent, Spæncom A/S, der har bidraget med huldæk.

Elindco Byggefirma i Jyllinge har haft apteringsdelen med tømrer-, maler- og murer- og flisearbejde samt gulve, vinduer og porte.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 1

Domicil

Brightpoint

Skarpe volumener og skiftende facader

Domicil

Deloitte

Rummeligt atriumhus

Kontorhus

Energinet.dk

Svævende domicil til Energinet.dk

Bolig

Firkløverparken

Fleksible kvalitetsboliger i Firkløverparken

Museum

Fuglsang Kunstmuseum

Kunst, kultur og natur i ét

Domicil

Heden & Fjorden

Funktionalitet frem for alt

Offentlige kontorer

Hillerød Rådhus

Den moderne sognegård

Hospital

Højbakkegård

De store dyrs hospital

Domicil

J. Kruuse A/S

Effektivitet møder nordisk elegance

Bolig

Kidholm

Sydhavnens nye facader

Transportcenter

Leman

Transportcenter med hightech

Domicil

Lyreco Danmark

En velsmurt maskine

Butikscenter

Middelfartvej

Stærke kædebutikker og luksuriøs fitness

Domicil

NNIT

Åbent hus

Kulturcenter

Skuespilhuset

Et hjerte af sten

Sport

Sydthy Kurbad

Vestjysk forkælelse under stjernehimlen