Roskilde Politigård

:
marts 2008
Aaholm & Christensen har monterede de skudsikre glasfacader med Schüco profiler, således at vandrette vinduesbånd veksler med murstensfacader og belægninger.
Ved hjælp af tilbygninger på den vinkelformede karré får politigården en skala, der passer til det øvrige byggeri i centrum af Roskilde.
Tilbygningen krager 4,5 m ud over gavlpartiet og giver plads til møderum i to etager.
Også detentionen lives op af det grønne polyerethangulv.
Fra vagtcentralen, der er sikret mod beskydning i henhold til forskrifterne.
bgb a.s. har opsat lofter fra Saint-Gobain Ecophon. I kantinen monteret med Ecophon Dot indbygningsarmaturer.
previous next

Politiet i centrum

Den nye politigård i Roskilde er et nøgternt og fleksibelt kontorbyggeri med limegrønne gulve

Byggefakta

Roskilde Politigård
Skovbogade 3
4000 Roskilde
Danmark

Bygherre:
Rigspolitiet
Bygherrerådgiver:
ATRA arkitekter a/s
Arkitekt:
PLH arkitekter A/S, Opland Landskabsarkitekter
Totalentreprenør:
B. Nygaard Sørensen A/S
Ingeniør:
Cowi A/S
Areal:
7495 kvm.
Byggesum: 
85 mio. kr.

Da de første konkrete tanker om en ny politigård i Roskilde blev tænkt for fire-fem år siden, kunne ingen vide, at omstillingen i det nye byggeri ville komme til at besvare opkald med ordene ”Midt- og Vestsjællands Politi”.

Den netop gennemførte reform af politikredsene bliver næppe den sidste strukturelle ændring, som det danske politi udsættes for. Netop dette aspekt vejede tungt i overvejelserne, da Kammeradvokaten og Rigspolitiet i samarbejde med bygherrerådgiveren ATRA arkitekter a/s skulle formulere et byggeprogram som oplæg til et prækvalificeret arkitektudbud.

- Politiet har et løbende behov for at reorganisere sig. Når vi endte med at vælge forslaget fra PLH arkitekter A/S, skyldtes det, at det havde en systematisk og strukturalistisk tilgang, hvor andre forslag var mere fabulerende og arkitektonisk udfordrende. Det hus, der nu er opført, signalerer offentligt byggeri og politigård. Det lægger sig stilmæssigt op ad de kontorbyggerier, som Arne Jacobsen m.fl. skabte i 1940’erne og 50’erne, siger Sigurd Jacobsen, indehaver af ATRA arkitekter. Det nye navn på tegnestuen i Holstebro blev taget i brug ved årsskiftet og markerer, at ejerskiftet fra Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen nu er fuldt gennemført.

Voksede ud af politistationen

Forhistorien er, at Roskilde havde en smuk gammel politistation, som for længst var blevet overhalet af tiden og pladsbehovet. Bygningen er bevaringsværdig og kunne derfor ikke udvides, hvorfor en del af de efterhånden 400 medarbejdere måtte placeres i omkringliggende barakbyggerier. Det skulle der findes en mere permanent løsning på, og bygherren havde sikret sig en attraktiv grund sydvest for centrum i Roskilde og i umiddelbar nærhed af byens banegård.

Her har der tidligere ligget et garveri, og undergrunden var kraftigt forurenet med tungmetaller og gifte. Den komplicerede rensningsproces blev gennemført med den lokalt baserede miljøekspert Orbicon som rådgiver. Herefter kunne hovedentreprenøren B. Nygaard Sørensen A/S, Kgs. Lyngby, tage fat på opførelsen af en fireetagers vinkelbygning med bagvedliggende hundegård og garagefaciliteter.

Kommende grønt område

PLH arkitekter har forholdt sig til nabobygningerne, som udover Ting- og Arresthus består af en række lavere beboelses- og erhvervsejendomme. I øjeblikket synes den nye politigård at være gemt lidt af vejen i bybilledet, men det vil ændre sig ved en planlagt sanering af området med efterfølgende etablering af et grønt område, udformet af Opland Landskabsarkitekter.

Bygningens skala er droslet ned ved, at der langs facaden skyder sig mindre og lavere bygningskroppe ud mod indkørslen og hovedindgangen. Den forskudte facade giver nogle naturlige opdelinger af de åbne kontorlandskaber inde i huset og desuden et spændende udhæng i gavlpartiet, hvor de to øverste etager rager 4,5 m ud og giver plads til mødelokaler indvendigt.

Skudsikker lukning

Bygningen er opført med vægelementer fra Expan A/S og huldæk, søjler og bjælker fra Spæncom A/S, suppleret med insitustøbt beton ved de udkragede bygningsdele. Der er skalmuret med en kulbrændt, gulgrøn sten fra Petersen Tegl, som også har leveret tegl til belægningen på bl.a. den monumentale hovedtrappe.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 1

Domicil

Brightpoint

Skarpe volumener og skiftende facader

Domicil

Deloitte

Rummeligt atriumhus

Kontorhus

Energinet.dk

Svævende domicil til Energinet.dk

Bolig

Firkløverparken

Fleksible kvalitetsboliger i Firkløverparken

Museum

Fuglsang Kunstmuseum

Kunst, kultur og natur i ét

Domicil

Heden & Fjorden

Funktionalitet frem for alt

Offentlige kontorer

Hillerød Rådhus

Den moderne sognegård

Hospital

Højbakkegård

De store dyrs hospital

Domicil

J. Kruuse A/S

Effektivitet møder nordisk elegance

Bolig

Kidholm

Sydhavnens nye facader

Transportcenter

Leman

Transportcenter med hightech

Domicil

Lyreco Danmark

En velsmurt maskine

Butikscenter

Middelfartvej

Stærke kædebutikker og luksuriøs fitness

Domicil

NNIT

Åbent hus

Kulturcenter

Skuespilhuset

Et hjerte af sten

Sport

Sydthy Kurbad

Vestjysk forkælelse under stjernehimlen