Skuespilhuset
Sankt Annæ Plads 36
1250
København
Danmark
Det begyndte med Frederik 5. og dronning Louise.
- Har byen virkelig intet teater, udbrød dronningen, da hun som engelsk kronprinsesse ankom til København i 1740'erne. Sådan et fik hun i 1748. Siden ekspanderede teaterkunsten til nye bygninger først i 1774, så i 1874 (Gl. Scene), og senest fik skuespillet sin Nye Scene, Stærekassen, 1931. Netop i disse år foretager Det kgl. Teater så sit arkitektonisk største kraftspring med først en ny Opera i 2005, og nu et Skuespilhus med tre scener og plads til i alt 950. Det bliver Teatrets hus, version 5.
Arkitekternes triumftog ville være imponerende, om de alle kunne træde marchen: Forrest Nicolai Eigtved, fulgt af C.F. Harsdorff, Vilhelm Dahlerup og Ove Pedersen med Stærekassens Holger Alfred Jacobsen i midten, afsluttet af Opera-arkitekten Henning Larsen og Skuespilhusets Lene Tranberg og Boje Lundgaard som arrieregarde. Et skønt syn.
Lundgaard & Tranberg-arkitekterne vandt konkurrencen om et nyt skuespilhus til Det kgl. Teater i maj 2002. Fra tegnestuen lyder denne beskrivelse af arkitekturen:
- De i alt 20.000 kvm skal ikke alene danne ramme om teatrets klassiske og eksperimenterende kunst. Huset skal også gå i dialog med storbyens puls og sine arkitektoniske omgivelser. Placeringen på Kvæsthusbroen – delvist udskudt over havnebassinet – giver maritime associationer til et krydstogtskib ved kaj. Med prominente naboer som Sankt Annæ Plads, Amalienborg og Operahuset bliver adressen ekstra attraktiv for både teatergæster og forbipasserende på spadseretur. Arkitekturen består af tre iøjnefaldende hovedelementer: Promenaden, scenetårnet og tagetagen, udført i en samlet hovedentreprise af Pihl & Søn A/S.
Adgangen sker via den svungne promenade af egetræsplanker, stående på skæve, venetianske søjler som en krans om bygningen. Scenetårnet er beklædt med kobber, som på en solbeskinnet dag vil stråle om kap med havnebassinet, mens tagetagens glasfacade – hvor skuespillernes garderober og administrationen har hjemme – i aften- og nattetimerne vil gløde af lysende aktivitet. De tre elementer er sammenføjet i en kvadratisk, spændingsfyldt teaterkomposition i en ramme af murværk, som i ét greb kompletterer byens karréstruktur. Den åbner sig mod havnen og præsenterer teatret som en velsmurt teatermaskine. Det er et djærvt og trygt byhus med murværk så mørkt, at det kunne virke forprogrammeret med alderens tyngde, hvis det ikke netop var for den slanke, moderne mursten i et detaljeret forbandt, specialtegnet – sten for sten – af Lundgaard & Tranberg.
Det er Petersen & Andersen Malerfirma på Frederiksberg, der har iscenesat farvelægningen i husets indre, stik mod tidens trend om at holde de indendørs rum i hvidt.
- Man kan sagtens sige, at malerarbejdet bryder en del med den traditionelle måde at farvelægge på, fordi der ikke er anvendt hvid maling. Derimod har overfladerne på vægge og lofter fået en hel anden sammensætning, bestående af rød, sort og mørk grå, som er ganske usædvanlig, men giver et meget godt samspil, siger Johnny Basse fra Petersen & Andersen Malerfirma A/S.
En stor del af overfladerne i huset er holdt i rå beton – f.eks. omkring bagscenerne og 4.-8. etage med al teknikken. Derimod er 3. etage, hvor skuespillerne opholder sig, blevet et farverigt rum – i alt ca. 9.000 kvm overflade er blevet farvelagt.