NNIT
Østmarken 3
2860
Søborg
Danmark
I underetagen er kantinen placeret med sommerudgang til haven. Ståltrappen fra Fyns Smedejernstrapper er udført som en kombination af ligeløbs- og halvsvingstapper med en samlet bredde på 1200 mm, overfladebehandlet med en afslutning i antracit. Trappen er leveret med værn, rækværker og håndlister, alt udført af stål, glas og træ med et harmonisk, helstøbt udtryk.
Mens trappen er udført med trin af træ, er gulvbelægningerne i huset i øvrigt oftest udført som tekstile med henblik på en forbedret akustik. Tæppeproducenten er Egetæpper, leveret af Ege Contract. Kollektionen er epoca pro, lagt i storrumsmiljøer, i alt 3.350 kvm. Epoca pro er en 100 pct. polyamidbelægning af de stærkeste tæppefibre, vævningen er en loop-pile, og den jævne overflade er egnet til også at køre med kontorstole.
For overalt i huset bæres indtrykket med, at her er udvist omhu og eftertanke, en grundighed i løsningerne, som alt andet lige sender gode vibrationer.
Det mærkes også i møbleringsplanen, udført i samarbejde med Duba-B8 A/S, en hyppig aktør på scenen for erhvervsindretning. Til NNIT er der udviklet en løsning med høj mobilitet, fleksibilitet og en elegant lethed. Kernen er et bredt program fra Duba-B8's IQ-kollektion, tegnet af Pelikan Design: Arbejdsborde og arkivmøbler med stole fra Kinnarps, i alt 310 faste arbejdspladser, hvortil kommer 30 ”gæstepladser”, hvor konsulenter kan arbejde på kortvarige besøg mellem jobs ude i virksomhederne. IQ-bordene er mindre – 120x90 cm – og arbejdsstolen er Spinella fra Duba-B8. Kantinen er indrettet med 4Designs 4Eating-bord, tilsat Rexites stol Olivia af Raoul Barbieri, stolen ses i et udvalg af farver, et lag af ramasjang oven på alt det seriøse.
I den afdeling finder man også en super kvalitetsindretning af foyer og etagernes pauseområder. Til foyer er der valgt Cobra-stole fra Erik Jørgensen med Davina-stof, sat ved et IQ-søjlebord. Her er der suppleret med modulsofaen Couch af Morten Voss for Danerka. Pauseområderne er flot udstyrede med Offeccts Solitaire-stol af Alfredo Häberli, komplet betrukket med Comfort-stof fra Gabriel.
Det er på dette tidspunkt, man tror fuldt og fast på NNIT's mission statement: - Vi vil være med til at understøtte handlekraft. Vi vil skabe merværdi for vore primære aktionærer: Kunder, ejere og medarbejdere.
I den rækkefølge!