FN-Byen

:
januar 2013

FN Byens producerer dele af sin elektricitet med et solcelleanlæg på taget. Tagmembranen er en hvid, bitumenfri Derbipure® fra Eurotag Danmark. Foto: Eurotag Danmark.

Opmåling og afsætning af det komplekse byggeri blev varetaget af HLM Teknisk Landmåling A/S, der også udfyldte en betydelig plads if. med kvalitetssikring.

FN Byen ligger i første parket til vandet i Københavns Nordhavn og åbner til det, der tegner til at blive Hovedstadens Manhattan. Arkitektur: 3XN A/S.

Glasfacaden er opdelt i transparente felter (læs: ruderne) og emalitpartier, udført med henholdsvis 3 – og 2-lags energiruder fra Dan-Alu, Das A/S i Hueck-profiler.

Facaderne er overalt udført som en dobbelt konstruktion med en inderst glasfacade fra Dan-Alu, Das A/S, fulgt af en bevægelig alu-skærm til solbeskyttelse (Viking Markiser A/S).

Totalentreprisen med det i alt 45.000 kvm store byggeri – i to etaper – er løftet af Pihl & Søn A/S med Orbicon Leif Hansen A/S som ingeniører.

Bioaffald

FN Byen udmærker sig ved at opdyrke og udvikle teknologiske, innovative tiltag.

Et af dem kan vi finde i produktionskøkkenet, som skal sørge for den daglige forplejning af de op til 1800 medarbejdere, når de internationale institutioners nye hus er i fuld drift. Fra et storkøkken flyder en betydelig og nedbrydelig strøm af biologiske materialer, der konventionelt er endt i skraldecontainerne til afhentning med henblik på bortskaffelse ved forbrænding. Det kan der være en del bivirkninger ved i form af oprydning, rengøring og lugtgener efter affald; samtidig er der en stigende efterspørgsel efter materialer til den voksende produktion af biogas.

Det har FN Byen taget konsekvensen af. I samarbejde med en specialist på det område, Envac Danmark A/S, bruger den daglige drift en metode til indsamling af biologiske restfraktioner; det sker ved hjælp af flere affaldssug. På arbejdsstationerne i produktionskøkkenet har Envac Danmark placeret bænke med elektrisk drevne affaldskværne.

Med høj hastighed neddeler kværnene biologiske rester fra dagens frokost og blander den biologiske masse med vand for derefter ved hjælp af et kraftigt sug at sende resultatet til tanke, der er placeret i FN Byens teknikkælder. Tankene tømmes af kørende slamsugere, når de er fyldte, og indholdet sendes til biogasanlæg som brændstof for gasproduktionen.

- Metoden indeholder flere miljøfordele ud over, at restfraktionerne omdannes til energi i et biogasanlæg. Til forskel fra omsætningen i et forbrændingsanlæg betales nemlig ingen CO2 afgift, pointerer Envac Danmark, som med affaldssug til lufthavne og shoppingcentre også er bekendt med de helt store anlæg. Endnu er der ikke kontant afregning for at køre bioaffald til forgasning, men kræfter i EU arbejder for at styrke den energiproduktion med større mængder af biologisk affald I den sammenhæng kan det ikke udelukkes, at simple skorper, skræller og levninger kan omregnes i hård valuta, vurderer Envac Danmark.

Hele ejendomskomplekset er sikret med et lynafledningsanlæg fra Jydsk Lynafleder A/S. Ovenlysets stål er ingen undtagelse. Den sorte skulptur er hovedtrappen!

I ankomstetagen er gulvbelægningen granit, men ellers er FN Byens gulvtema den eksklusive Boen Parket i 14 mm massiv eg fra Danadeco A/S.

previous next

Hovedstadens Manhattan

Sider

Byggefakta

FN-Byen
Marmormolen
2150 Nordhavn
Danmark

Bygherre:
FN Byen P/S
Bygherrerådgiver:
Orbicon / Leif Hansen A/S, Emcon a/s
Arkitekt:
3XN A/S
Totalentreprenør:
E. Pihl & Søn A/S
Ingeniør:
Orbicon / Leif Hansen A/S
Andre aktører:
HLM Teknisk Landmålíng, CSK Stålindustri A/S
Areal:
28000 kvm.
Byggesum: 
525 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2009 - januar 2013

Farvesætning

Afsluttende er de fleste overflader – vægge såvel som lofter – blevet malet af et 20 mand stort hold fra Malerfirmaet Brdr. Jakobsen. Vægge og afslutninger, herunder også skørter og søjler, er først spartlede, ligesom de fleste vægge – akustik – og glasvægge undtaget – er forsynet med et lag glasfibervæv oven på gipsen.

Det var også Jakobsen-malerne, der stod for temafarverne som nedslag i den udstrakte og gennemgående brug af den hvide klassiker NCS 0500. Temakuløren er i den blå skala, inspireret af FN logofarven, kendt fra flaget, og som man også husker fra det foregående FN-byggeri længere mod nord i Københavns Nordhavn, Campus 2 med UNICEF’s verdenslager.

Den kølige farveskala klæder ikke mindst FN Byens sammenhængende præsentation af trægulve af færdigolieret eg i den gyldne skala: Højkantsparket fra norske Boen Parket, her leveret af den danske agent, Danadeco.

Lamelparket

- Fineline Boen er navnet på den FSC-certificerede kollektion; den er lamelopbygget og kan derfor produceres traditionelle plankeformater, der er nemmere og mere pålidelige at lægge end massiv højkantsparket, lyder det fra Danadeco-direktør Jørgen Jensen.

- Når først gulvet er lagt, udestår intet efterarbejde. Gulvet kan omgående tages i brug efter en hurtig montage, understreger Jørgen Jensen, der leverede træbelægningen til Charles Christensen A/S.

Plankerne er 14 mm tykke med et slidlag på 4 mm; montagen foregår ved fuldlimning til betondækket, en akustisk god løsning, tilføjer Jørgen Jensen, som i alt leverede 13.000 kvm til etape 1. Danadeco fulgte op med en belægning til de balkoner og terrasser til udeophold for de i alt 1800 ansatte, når begge etaper af FN Byen er i drift. Også her var kvaliteten af materialerne en ledesnor: Hårdtræsorten cumaru blev valgt som rammen om sommerens udendørs aktiviteter.

Efter mange interviewsamtaler med et bredt udsnit af de medvirkende under opførelsen af FN Byen går visse overskrifter igen: Nytænkende løsninger, prestigiøse materialer, fremtidsskuende innovation. Jo, det er en moderne organisation, der nu tager Marmormolen i Københavns havn i besiddelse; og en af den globale slags, der er vant til moderne metropolis.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2012 nr. 6

Bolig og kontor

Danner

Botox til Grevinden

Domicil

DISA A/S

En sværvægter i Tåstrup

Shoppingcenter

Emporia

Kulørfyldt shoppecenter i Malmø

Lufthavn

Finger C

Logistisk puslespil i CPH

Domicil

FN-Byen

Hovedstadens Manhattan

Plejecenter og genoptræning

Fælledgården

Plejebyggeri med omtanke

Bolig

Golf Residence

Kasernens kejser

Kontorhus

Grøndalsvej

Grøn, grønnere, Grøndalsvej

Domicil

Handicaporganisationernes Hus

Det ligeværdige hus

Bolig

Karré 2

116 attraktive boliger på sikker grund

Plejecenter og genoptræning

Louiselund

En vifte af plejemuligheder

Bolig

Munkehatten

Boliger med sjæl

Sundhedscenter

Rønnebærhus

Fleksibelt legehus til ældre

Butikscenter

Salling Stormagasin

Ballade i butikken

Bolig

Slotsvænget

Beboere får egen indgang

Skole

Specialcenter Vonsild

Skulpturel specialskole

Domicil

Sydfyns Elforsyning

Energiforsyning i tråd med naturen

Domicil

Udbetaling Danmark

Den grønne trekant

Bolig

Østergårdsparken

Fremtiden integreret på taget