Foss Innovation Centre II
Foss Allé 1
3400
Hillerød
Danmark
Til de i alt 219 vinduer blev løsningen en kombination af Jyllands Markisefabriks automatisk styrede JM-Zip screens i en mørk nuance, kombineret med indvendige rullegardiner af typen Warena, som kan betjenes fra de enkelte arbejdspladser. Ideen i denne energiplan er, at den automatiske styring af JM-Zip screens kan sættes ud af kraft i vinterhalvåret, så bygningen kan udnytte den passive solvarme. Hvis enkelte arbejdspladser i den periode er generet af sollyset, kan JM-WR gardinet aktiveres. Omvendt bryder den udvendige solafskærmning effektivt solens generende stråler og stopper varmen før den kommer ind i lokalet med det resultat, at Foss kan spare på kølingen og dermed reducere sit CO2-udslip.
JM-Zip er vindstabil – tilpasset danske vejrforhold. Et særligt udviklet lynlås-system fikserer dugen i sidestyret, så afskærmningen kan benyttes selv ved hårde vindbelastninger. JM-Zip screen er testet og godkendt op til vindhastighed 32 m/sek. Det svarer til stærk storm!