Frydkjær
Jens Baggesens Vej 88
8200
Århus
Danmark
Markant i rummet står trappen med glasværn og håndliste i rustfrit stål, hvor en smagfuld detalje er det massive træ, der er anvendt til trappetrin. Trappen fører op til anden etage og en svalegang. Den lyse indretning er understøttet af gulvbelægningen, udført i plankegulve - i alt 1.100 kvm Timberman Slotsplank Ask prime, Mathon lak natur, 22x190x1820 mm. Gulvbelægningen er akkompagneret af mørke klinker i lerskifer fra CC Vejle – der er anvendt ca. 100 kvm af modellen Sort Granada til køkken, gang og trapper. Lofterne er udført som akustisk dæmpende mineraluldslofter i skjult bæreværk – 1.600 kvadratmeter er der anvendt i model Gedina kant E fra Saint-Gobain Ecophon A/S.
Den overordnede bærende konstruktion er udført i modulært placerede momentstive stålspær pr. 3,6 m etage. Fra Spæncom A/S er betonelementer monteret på kantbjælker i facader og langs gang på 1. sal. I gangareal ved facaden er betonelementerne udkraget for bæring af gangareal i dobbelthøjt showroom og for bæring af skråtstillede facader.
Som tekniske rådgivere har Tri-Consult A/S fulgt med hele byggeriet og været garant for udførelse af høj kvalitet.
- Baggrunden for vort samarbejde med Frydkjær på det nye kontorhus er, at vi har været ingeniørrådgiver for Frydkjær på deres enfamiliehuse og tæt-lav bebyggelser siden Frydkjærs nuværende selskab blev startet for ca. 15 år siden, forklarer Bjarne Stenløkke fra Tri-Consult og fortsætter:
- Vi har udarbejdet byggeprogram og udbud for arkitektkonkurrencen, og efter indgåelse af aftale med Cubo forestod vi ingeniørrådgivning og projekteringsledelse. Huset har med dets utraditionelle løsninger givet vore konstruktionsingeniører mange udfordringer, siger Bjarne Stenløkke.