Geodis Wilson

:
maj 2011

Bygningen har fået et særpræget facadeudtryk med en blanding af glas i forskellige farver på de to øverste etager.

Logistikfunktionen træder frem med to lasthuse udstyret med ledhejseportene SPU 40 fra Hörmann.

previous next

Logistikcenter i patchwork

Logistikvirksomheden Geodis Wilson har fået vestdansk domicil i Vejle, der springer i øjnene med sit facadeudtryk i farvet glas

Byggefakta

Geodis Wilson
Dieselvej
7120 Vejle Ø
Danmark

Bygherre:
Geodis Denmark A/S
Arkitekt:
Aart Architects A/S
Totalentreprenør:
Sjælsø Gruppen A/S
Ingeniør:
Hundsbæk & Henriksen A/S
Areal:
3235 kvm.
Byggesum: 
30 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2010 - november 2010

Sø- og luftfragtsvirksomheden Geodis Wilson har fået nyt domicil for deres vestdanske aktiviteter, der er placeret på GateWay E45, Danmarks Transport Center i Vejle. Der er tale om en logistikejendom på godt 3.000 kvm, der er arbejdsplads for 120 medarbejdere, tegnet af arkitektvirksomheden Aart i Århus.

Rigtig strategi

- Med domicilet har vi samlet vore vestdanske kerneaktiviteter sø- og luftfragtlogistik på GateWay E45, Danmarks Transport Center i Vejle. Kurérforsendelser, nødhjælpslogistik, møbeltransport og industriprojekter vil ligeledes blive koordineret fra det nye logistikcenter, som derudover bliver et kompetencecenter for flycharter, som er en af virksomhedens vigtige nicher. Projektet har været undervejs i halvandet år, og de ændrede markedsvilkår i 2009 har gjort det meget tydeligt, at vi har truffet den rigtige strategiske beslutning, siger Allan Geert Nielsen, administrerende direktør i Geodis Wilson Denmark A/S.

Bygningen har fået sit eget unikke facadeudtryk med en blanding af glas i forskellige farver på de to øverste etager og en kombination af glas og betonelementer i underetagen.

Isolerede ledhejseporte

Logistikfunktionen træder tydeligt frem med de to lasthuse med hydrauliske læssebroer, udstyret med ledhejseportene SPU 40 fra Hörmann.

Portene har samtidig en god varmeisolering. Portbladet er helt jævnt og udskummet med HFFC-frit polyuretanskum med en isoleringskerne på hele 42 mm, som forbinder stålpladerne.

- Den tykke stålplade og det hårde skum opfylder alle krav til hård belastning. Endelig er vinduerne i porten udført i ridsefast akryl, så selv efter lang tids brug og rengøring, er ruderne klare og gennemsigtige som var det glas, siger salgskonsulent Gert Jensen fra Hörmann.

Gert Jensen fremhæver end­­videre vigtige detaljer ved portløsningen. Dels den indbruds­­- hæmmende og mekaniske løftesikring, som automatisk låser porten, når denne er lukket, Endelig er der klodserne ved læsserampen. De er af gummi, men beskyttet af en stålplade, som giver klods­erne meget lang levetid.

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 1

Sport

Arena Holstebro

Kompakt og robust arena

Offentlige kontorer

Assens Rådhus

Rådhuset i sukkerfabrikken

Offentlige kontorer

Ballerup Rådhus

Ballerup Rådhus v. 2011

Butik

Bauhaus Odense

Bauhaus version mega II

Domicil

Dansk Plade Team

Med maskinerne i centrum

Sport

DGI Huset Herning

Vandkultur i farver

Domicil

Geodis Wilson

Logistikcenter i patchwork

Plejecenter og genoptræning

Lindehøj Centret

Ældreboliger i Horsens så lyset

Offentlige kontorer

Planlægning & Byggeri

Skulpturel energiarkitektur

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Ceres Allé

Moderne ældreboliger i syv etager

Domicil

Rambøll Danmark, Århus

Rambøll i ny opsætning

Skole

Silkeborg Gymnasium

Gymnasium udvider med lys og luft

Kirke

Thyborøn Kirke

Kirke i kvadrat