Max Bank

:
januar 2010

Med stor nænsomhed har arkitekten formået at forbinde et fint, gammelt hus med et moderne byggeri. De asymmetriske vinduer bidrager til at give den høje kontorbygning et næsten skulpturelt præg.

Den markante glasfacade giver et helt særligt spil, afhængig af fra hvilken vinkel man iagttager den. Dan-alu aps har leveret vinduesrammer i aluminium til både mellembygning og kontorbygning. I alt vinduer, der dækker et areal på 700 kvm.

Gulvene i mellembygningen og alle fire etager i kontorbygningen er belagt med et solidt, slidstærkt højkantparketgulv, leveret af Woodfloor A/S. En belægning, der bidrager til at understrege det særegne rustikke præg i byggeriet.

Hver etage rummer et åbent kontorareal på omkring 900 kvm. Men med et system af glasvægge er det muligt at dele lokalet op i mindre enheder. På hver etage er der endvidere indrettet to tekøkkener, alle i forskellige farver.

T.E.M.A. v/ Bjørn B. Jørgensen har leveret solafskærmning til byggeriet. Omkring 100 kassetter med et rullegardin, der både kan holde UV-stråling ude og varme væk.

Oprindeligt var det ikke med i planerne, at der skulle være storkøkken i forbindelse med denne, men undervejs opstod idéen, som herefter blev ført ud i livet.

En solid og dog diskret blokvæg er monteret i passagen mellem kontorbygning og mellembygning. Den er leveret af Sesam Væg Systemer A/S og vil i tilfælde af brand effektivt bidrage til at skaderne kan begrænses.

previous next

Fra fattiggård til finanshus

Sider

Byggefakta

Max Bank
Femøvej 3
4700 Næstved
Danmark

Bygherre:
Nordicom A/S
Arkitekt:
Juul | Frost Arkitekter
Hovedentreprenør:
Byggefirmaet Brdr. Pedersen A/S
Ingeniør:
Lemming & Eriksson a/s
Areal:
5500 kvm.
Byggesum: 
80 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2007 - januar 2009

Virksomheden T.E.M.A. v/ Bjørn B. Jørgensen fra Tappernøje har bidraget til et behageligt indeklima med sin leverance af indvendig solafskærmning. Her er valgt en screenløsning med et rullegardin monteret i en kassette. Det er et design, udtænkt i Italien, og i alt er der leveret cirka 100 af disse kassetter, der er motorstyrede. De kan reguleres både ved centralstyring, men også individuelt. Rullegardinet er udført i et tekstil fra virksomheden Ferrari, og det har den egenskab, at det kan holde UV-stråler ude og varme væk. Absolut en fordel i sommerhalvåret. Bygningen er placeret således, at den store facade, der vender ud mod Næstved Havn, er placeret stik syd.

Men solafskærmning gør det ikke alene. Et effektivt klimaanlæg sikrer et behageligt indeklima, uanset årstiden.

Store lokaler

Som de ydre facader antyder, så er det et byggeri af betragteligt omfang. Helt nøjagtigt 5.500 kvm. Den eksisterende bygning, Kanalgården, er på 886 kvm fordelt over to etager, den ny mellembygning er på 495 kvm mens den store kontorbygning er på 3.627 kvm fordelt over de fire etager. Dertil kommer et kælderareal på knapt 500 kvm.

Det vil sige, at de fire etager rummer et kontorareal på godt 900 kvm. Et ganske betydeligt areal, som ikke mindst imponerer ved, at der er tale om et stort set helt åbent areal.

Hvordan de enkelte etager herefter skal indrettes, er herefter op til de fremtidige brugere af etagerne. Hvordan indretningen kan ske, får man et godt indtryk af ved at besøge de etager, Max Bank selv skal disponere over.

I både stueetagen og på tredje¬salen er håndværkere i gang med at opsætte store glasskillevægge, så de to etager får et individuelt præg. I stueetagen bliver lokalet delt op i flere mindre enheder med både mødelokaler og kontorer. Ved at benytte glasskillevægge opnår man den bemærkelsesværdige effekt, at man bevarer indtrykket af et enkelt stort lokale. Men omvendt får medarbejderne deres egne afmærkede kontorer, således at de undgår at skulle arbejde i et stort åbent kontorlandskab, med de støjgener, det kan medføre. Med glasskillevæggene opnår man både at bevare helhedsindtrykket af det store kontorlandskab og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Tredje etage rummer to vidt forskellige funktioner. Den østligste tredjedel er indrettet som direk¬tions¬gang med et stort mødelokale som midtpunkt. Max Banks direktør kan på sin fremtidige arbejdsplads se frem til et imponerende hjørnekontor, hvor store panoramavinduer giver en fuldstændigt ugenert udsigt over Næstved.

Resten af etagen er indrettet som kantine for husets medarbejdere med tilhørende storkøkken, der skal sørge for et varieret udbud af kulinariske fristelser til de ansatte. Ud over en velforsynet kantine kan medarbejdere samtidig se frem til at kunne nyde en helt enestående udsigt over Næstved Havn og Næstved Fjord. Specielt i klart vejr må medarbejderne nok være indstillet på en udsigt, der kan tage pusten fra de fleste.

Loftdekorationer

Specielt i bygningens øverste etage er det værd at lægge mærke til loftet. Som det eneste sted i bygningen har man valgt ikke at benytte loftsbeklædning, men lade betonen være synlig. Akkurat som man på alle etager har valgt at lade betonvæggene i trappe-/elevatorkernen være synlige.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 2

Bolig

A/B AST + Solbjerg

Trendy tagbolig på tørreloftet

Hospital

Ålborg Sygehus Nord

Nyindrettet sygehus med fokus på fleksibilitet

Bolig

Alderstrøst II

Nænsom modernitet i historiske rammer

Bolig

Charlottegården

Boligblokke i ny stil

Bolig

Cubis House

Boliger i enkel helhed

Domicil

Danske Andelskassers Bank

Finanscentrum i landsby

Bolig

Egholm

Overflødighedshorn af facader

Bolig

Esplanadeparken

Moderne funiks ved Brøndby Strand

Produktionsanlæg

Fiberline Composites

Unik industriel arkitektur

Skole

Herlufsholm Skole

Tempus Mutatio Est

Butik

Inhouse

Fiskefabrikken blev fancy bolighus

Bolig

Kanalens Kvarter

Kanalens Kvarter skifter ham

Kontorhus

Kanalstræde

Holbæks bedste udsigt

Kontorhus

Kolding Åpark

Energivenligt kontorhus med legende linjer

Kontorhus

Kromann Reumert, Kalkbrænderihavnen

Fin tilføjelse til Kalkbrænderihavnen

Kirke

Lyng Kirke

Lyng Kirke i ny pragt

Domicil

Max Bank

Fra fattiggård til finanshus

Lufthavn

Nytorv

Nyt torv til shopping

Produktionsanlæg

Rexam

Effektivitet på dåse

Butikscenter

RO's Torv

Et hus fuld af oplevelser

Bolig

Teglbakken

Punkthuse med udsigt

Bolig

Æbleplantagen

Asymmetriske rækkehuse i hjertet af Slagelse