Moe II

:
juli 2019
Moe II - trappe

Den nye tilbygning er forbundet til den oprindelige bygning med en glasmellembygning, der indeholder en åben trappe. Der er indgang fra kantinen i plan to, men etagerne er i øvrigt forskudt en halv etage fra hovedbygningen.

Moe II - p-dækket

Byggeriet indbefatter en udvidelse af p-dækket på 1.100 kvm. Dækket fungerer som delvis overdækning af busholdepladsen, mens selve kontorhuset starter på niveau to.

Moe II - facade

Tilbygningen til Moe ses til højre i billedet. Facaderne er baseret på et aluminiums­facadesystem. Brystningerne er beklædt med sorte skærmtegl. Facaderne er udført af firmaet AS Facader.

previous next

Udbygning med blød kube

Sider

Byggefakta

Moe
Buddingevej 272
2860 Søborg
Danmark

Bygherre:
Pension Danmark A/S
Bygherrerådgiver:
MOE A/S
Arkitekt:
Schmidt, Hammer & Lassen A/S
Totalentreprenør:
Jørgen Friis Poulsen A/S
Ingeniør:
MOE A/S
Areal:
3550 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
april 2017 - april 2019

–  Vi lavede i sin tid en option på en udvidelse, som blev skrevet ind i lokalplanen, hvor vi også afsatte et areal og arbejdede lidt med formen, men kun på skitseplan. I det endelige projekt har vi skullet forholde os til både den oprindelige bygning og alle de bindinger, der er i forhold til S-stationen, busholdepladsen og de forskellige ejerforhold på stedet. Tilbygningen og parkeringsdækket ligger jo delvist oven på busholdepladsen, så vi har måttet omlægge busholdepladserne fra 45 graders holdepladser, til at de nu holder parallelt. Med hensyn til udkørsel til Buddingevej har vi også skullet forholde os til den kommende letbane, så det har krævet en del justeringer af vejen og fortovet. En stor del af opgaven har handlet om det konstruktive i at få skabt nogle nye vertikale bæringer i forbindelse med p-dækket samtidig med, at der skal være plads til busholdepladsen nedenunder. Selve huset er grundlæggende en søjle/bjælkekonstruktion i beton med nogle store rumgitterspær i stål, der optager de store spænd over busholdepladsen, forklarer Jakob Johnsen.

Ens facader

– Princippet i facaderne er det samme som i Moe I. Der er et aluminiumsfacadesystem, som dog her i højere grad er samlet på stedet, hvor det i det oprindelige projekt var præfabrikerede elementer. Det gamle projekt var bygget efter BR10, mens det nye er bygget efter BR15, så der har været højere krav til isolering og energiforbrug. Det har vi blandt andet løst ved at komme mere isolering i brystningsvæggene, så væggene er noget tykkere. Vi har brugt den samme skærmtegl som tidligere, og det er en fordel, fordi det er et materiale, der beholder sin kvalitet og sit udtryk og patinerer meget langsomt, så man kan ikke se forskel på de gamle og de nye facader, siger Jakob Johnsen.

Det er AS Facader fra Ikast, der har været entreprenør på facadedelen af den nye tilbygning. Firmaet er specialist i facader og indgangspartier og kan med sine egne håndværkere, ingeniører og konstruktører løse de fleste opgaver også på projekteringssiden.
Den nye tilbygning til Moe er ved at blive DGNB-certificeret i kategorien Guld, ligesom den oprindelige bygning er det. Begge bygninger har bl.a. en stor mængde solcellepaneler på taget.

Arbejdspladser med dagslys

– Medarbejderne i den nye bygning benytter de fællesfaciliteter, der allerede er i Moe1, bl.a. reception, kantine, konferencerum og it-afdeling, så vi koncentrerede os om at lave flere arbejdspladser. I forbindelse med trappen er der et loungeområde og et tekøkken på hver etage. Arbejdspladserne ligger i to rækker langs alle facader, mens mødefaciliteter, toiletter, printerrum og depoter ligger inde i en kerne i midten, så pladsen er effektivt udnyttet, fortæller Jakob Johnsen.

Det stringente og enkle går igen i indretningen. Gulvene i kontorerne er belagt med væg til væg-tæpper, der medvirker til en behagelig akustik. Egetæpper A/S har leveret de 3.000 kvm Una Casa wt tæppe i sort. Casa er en serie væg til væg-tæpper, der er mere økonomiske end Egetæppers øvrige designprodukter, men stadig meget slidstærkt og modstandsdygtigt over for snavs, spild og pletter og derfor velegnet til erhvervslokaler med høj trafik. Una Casa er et ”solution dyed-koncept” og er vævet af 100 procent polyamid.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 3

Offentlige kontorer

Byens Hus

Samlende servicecenter i glas og tegl

Bolig

Cortex Park Vest 5 og 9

Dansende boligblokke med grønne kiler

Hospital

Dansk Gigthospital

Det lysner for gigthospitalet

Bolig

Den Grønne Fatning

Forskelligheden længe leve!

Domicil

Foss Innovation Centre II

En tvilling på Foss Allé

Bolig

Fælledkanten

Leg med tegl

Bolig

Kanalkanten og Nordkajen

Vandkant til leje

Hotel og konference

Legoland Castle Hotel

Hotel med eventyrværelser

Domicil

Mascot International

Transparent vartegn med logo-geometri

Domicil

Moe II

Udbygning med blød kube

Bolig

Morelgrenen og Mirabellegrenen

Skarpt og organisk klyngeboligbyggeri

Butik

NHG 24

I et københavnsk palazzo

Bolig

Organistens Hus og Laxness Hus

Kirken med sit tårn

Bolig

Rahbek Hus II

Opdateret klassicisme

Bolig og kontor

Riffelsyndikatet

Riffelsyndikatet blev til boliger og butik

Kulturcenter

Ungdomsøen

Renovering med patina