Orbicon A/S
Linnés Allé 2
2630
Taastrup
Danmark
Projektet arbejder med en bevidst forstærkning af lød og glød og opfordrer medarbejderne til at samle sig i et pulserende liv omkring atriet. Domicilets placering i Københavns vestlige omegn med den bare mark og naturen lige udenfor vinduerne har endelig også givet anledning til at placere bygningen med åbne facader omkring gårdhaverne, så den omgivende natur trækkes ind og bliver et aktiv i huset.
Træ og beton klæder hinanden i en fin fortælling om naturens materialer med træet som et gennemgående tema på de fleste gulve med f.eks. højkantsparket i eg, leveret og lagt af Tæppeland Erhverv A/S, der rider på en bølge af succes som totalleverandør på gulvet til en række førende projekter: Ørestad Gymnasium, Axel Towers og nu Orbicon A/S. I parterrets atrium og ankomst veksles der til fugefrie, homogene gummigulve med høj slidstyrke.
– Det er naturligvis også et hus, der står til en DGNB certificering, understreger Daniel Hayden.
Det er MT Højgaard, der som totalentreprenør har stået for opførelsen. En grund til det er også, at husets design er en variation over MT Højgaards ”Multiflex-Office”-koncept, som entreprenørvirksomheden også anvendte som ramme om sit eget domicil, da det blev opført i Søborg i 2016.
Konceptet indeholder guidelines for et optimeret indeklima, arealudnyttelse, fleksibilitet og nemt flytbare rumadskillelser uden begrænsningen af søjler og bærende statik. Multiflex-Office foregriber en fremtid, hvor virksomheder hyppigt vil ønske at tilpasse sig en hastigt skiftende virkelighed og åbner muligheden for, at en domicilbygning ubesværet kan opdeles til flerbruger-anvendelse.
Fleksibilitet handler om arealudnyttelse, men også om de rigtige værktøjer til at løse de løbende opgaver. Til dem hører f.eks. den audiovisuelle platform, som kan være afgørende for, hvordan medarbejdere kontakter hinanden og, hvorledes virksomheden er omstillingsparat og klar til at indgå i netværk.
I Orbicon-projektet er det Audio Visuelt Centrum A/S, der har spillet en hovedrolle mht. av-løsningerne til 16 møderum, løsninger, som netop er gode eksempler på de tilbud, der giver den største frihed med uafbrudt og ubegrænset adgang til den elektroniske kommunikation.
Audio Visuelt Centrum har baseret sig på Skype Business platformen, som i dag drives af Microsoft og i det univers, der hører til her. Skype Business har den store fordel, at processorkraften ligger i brugernes egne pc’er. Audio Visuelt Centrum leverer den fornødne firm- og hardware til AV-løsningerne, men kommunikationen og udvekslingen foregår direkte mellem brugerne, uanset hvor de opholder sig med deres bærbare udstyr.
Skype Business er nu blevet en så populær og benyttet protokol, at den har fået sit eget akronym, nemlig BYOD for: Bring Your Own Device!
Med afsæt i, at denne virksomhed er rådgiver inden for miljø, forsyning og byggeri med særligt fokus på bæredygtighed og helhedsløsninger, så er det ingen overdrivelse at sige, at Orbicon med sit domicil i Taastrup har taget en pæn dosis af egen medicin.
Så nu ved de da, at den virker.